53 / 99
Bilturen varede hele Dagen. Endnu to Gange maatte vi over Vandløb paa
usikre Bambusfærger. Det var en Hvile for trætte Lemmer og Nerver, naar
vi holdt stille, men vi kunde ikke anmode Chaufføren om at gøre længere
Ophold, da vi skulde naa Kwaiyuen inden Mørkets Frembrud.
Jeg har i Kina boet paa mange daarlige og snavsede Herberger, men Hotellet
i Kwaiyuen staar for mig som det værste, jeg nogen Sinde har oplevet. Og
dette er vel Grunden til, at alle Detailler selv den Dag i Dag staar klart
prentet i min Hukommelse. Straks vi kom ind ad Døren, lagde jeg Mærke
til, at Gulvet var af faststampet Ler, og at baade Høns og Grise færdedes
frit mellem de sovende Skikkelser, der laa med deres Bundter og Bylter paa
det bare Gulv. Ingen tog Notits af os, men i et Hjørne sad en ældre Mand
ved et uhøvlet Bord og læste ved et Stearinlys, der var anbragt paa en snavset
Tallerken. Ah Yim spurgte ham, om dette var Byens eneste Hotel. Han
bekræftede det og tilføjede, at de sovende Personer paa Gulvet var ube
midlede, der kun betalte nogle faa Cents for Husly. Til fornemme rejsende
havde han Værelser ovenpaa. Vi blev ført derop ad en smal Trætrappe,
som var det eneste Forbindelsesled mellem Stueetagen og første Sal.
Førstesalen bestod af et stort Rum.
Træskillevægge, som kun naaede godt halvvejs op til Loftet, inddelte Rum
met i ca. 20 smaa Værelser. Der var ingen Døre ind til de enkelte Værelser,
men derimod et meget snavset Forhæng. I den ene Ende af Etagen laa nogle
gammeldags Toiletter. Ogsaa de var kun skilt fra med halvhøje Vægge, og
fra Spande og Tønder bredte Lugten sig til hele Rummet, der gjordes
endnu mere kvalmt af den umiskendelige, sødlige, gennemtrængende Lugt
af Opium. I det Værelse, der blev anvist mig, fandtes intet Vindue. Der stod
en kinesisk Seng, d.v.s. raa Brædder paa Bukke og med en tynd Straamaatte
over samt en Træstol og et Bord med en Tallerken og et halvt Stearinlys.
Over Sengen hang et tilrøget og hullet Moskitonet, og et meget groft
khakifarvet Bomuldstæppe laa i Fodenden. Jeg tog Stearinlyset for at under
søge Trævæggene og saa med det samme, at Sammenføjningerne var fulde
af Væggelus og andet Utøj.
Det var mig for meget. Jeg sagde til Ah Yim, at her vilde jeg under ingen
Omstændigheder tilbringe Natten, saa vilde jeg hellere sove i den gamle
/ /