52 / 99
det var den kinesiske Styrmand, der kendte Floden og navigerede. Kaptajnen
var der kun i Kraft af, at hans Baad sejlede paa Hongkong under engelsk
Flag. Og engelsk Lov fordrer en Fører med »British Master Ticket«. Han
talte meget, og som mange af disse mislykkede Eksistenser talte han mest
om sig selv. Med en vis Patos fortalte han om den Modgang, han havde haft
i Livet, og det var nærmest, som søgte han at finde Undskyldning for eller
at forklare sig selv, hvorfor det var gaaet saa skævt. Det, der tyngede ham
mest, var vist i Grunden ikke, at det var gaaet tilbage for ham, men derimod
Tanken om, at han aldrig skulde se England igen.
Han var en god Fortæller.
Det var interessant at høre om Livet og Begivenhederne i Kina for mange
Aar tilbage, og desuden var det meget betagende at sidde paa den lille Flod
damper i den stille, lune Tropenat og glide op ad den smalle, bugtede Flod,
hvor man i Mørket kun anede Omridsene af Flodbred og Bakker og med
Øjnene fulgte svagt oplyste Huse og Landsbyer, der langsomt gled forbi.
De eneste Lyde, der brød Stilheden, var Kaptajnens monotone Stemme,
akkompagneret af Maskinens dumpe Hamren, samt af og til en Hunds
Glammen langt borte eller Knagen af Aarerne paa en Sampan, en Lyd, der
er saa egenartet, at har man levet længe i Østen, husker man den altid.
Tidligt om Formiddagen kørte vi fra Wuchow i en ældgammel Ford med
vor Bagage bundet fast paa Trinbrættet. Vejen var kun en raa Kørebane,
der var skaaret gennem Terrænet uden Overfladebehandling. Chaufføren tog
ingen Hensyn til den ujævne Overflade, men kørte saa hurtigt, som den
gamle Ford kunde bevæge sig. At sige, at vi blev gennemrystede, er et meget
mildt Udtryk. Det gik over Stok og Sten, og det forekommer mig, at jeg
aldrig i mit Liv har kørt saa hurtigt hverken før eller siden, skønt Farten
næppe har været over 40-50 km i Timen. Rundt om Hjørner slingrede vi,
og selv gennem smaa Landsbyer fortsattes den vilde Fart. Ænder og Høns
fløj til begge Sider, og Grise og Børn styrtede i Sikkerhed under Hvinen
og Skrigen. — Efter enTimes Kørsel skulde vi over et Vandløb. Bro fandtes
ikke, men der var en Færge bygget af Bambusbundter, hvorpaa var fast
tømret nogle Brædder. Vi delte Færgen med en faldefærdig Bus, stuvende
fuld af Kinesere med deres mange Bylter og Pakkenelliker.
J4