51 / 99
Jeg har rejst meget i Kina, hovedsagelig til Kystbyerne, der alle er betyd
ningsfulde Centrer for Indkøb af Fjer, men ogsaa til større Opkøbscentrer
inde i Landet. Disse Rejser blev foretaget baade under fredelige og urolige
Forhold, og dog har jeg været saa heldig aldrig at have været udsat for særlig
spændende eller farlige Oplevelser. Jeg har derimod ofte mødt mange ube
hagelige Overraskelser, naar jeg skulde overnatte.
Jeg husker navnlig en Nat i en By, der havde det smukke Navn Kwaiyuen
(Blomsterhaven).
Vi havde i længere Tid faaet tilsendt nogle ganske glimrende, mørke Varer
fra dette Distrikt, men Forsendelserne var pludseligt ophørt. Dette maatte
undersøges; og da Ah Yim og jeg skulde paa en Rejse til Nanning, et af de
betydeligste Centrer for Fjerhandel i Provinsen Kwongsi, bestemte vi os
til at lægge Vejen over Kwaiyuen. Vi rejste fra Canton til Samshui med en
elendig Jernbane, hvor Ruderne manglede i alle Kupévinduerne, derpaa med
en meget lille Floddamper fra Samshui til Wuchow. Vi var kun tre Passagerer
om Bord, og Dækslasten bestod af tomt Returgods i Form af svære Bambus-
kurve, der havde været benyttet til Forsendelse af Høns og Grise og følgelig
var meget ildelugtende.
Kaptajnen, en gammel, engelsk Kinafarer, inviterede os op paa Broen, det
eneste Sted, hvor der var frisk Luft, og trakterede med Whiskysoda. Han tog
selv rigeligt for sig af de vaade Varer, og hans rødblissede Ansigtsfarve gav
ogsaa Udtryk for, at det ikke var Solen alene, der havde bibragt ham Kulør.
Han havde sejlet paa Kinakysten i 35 Aar, havde engang været Kaptajn paa
en ti Tusind Tons Fragt- og Passagerdamper; men Østens Fristelser havde
været for store, eller hans Karakter for svag. Det var gaaet støt ned ad Bakke
for ham, saa til sidst havde han ikke haft anden Udvej end at tage Stilling
som Kaptajn paa denne usle to Hundrede Tons Flodbaad for at kunne tjene
til det daglige Brød - og de mindst lige saa vigtige Drikkevarer! Men her
syntes han at hygge sig.
Han havde filosoferet sig til, eller jeg skulde maaske snarere sige resigneret
sig til en vis Tilfredshed med den Tilværelse, han nu førte. Paa Rejserne op
og ned ad Floden var der som Regel et Par europæiske Passagerer, som han
kunde passiare med, og det gjorde ikke noget, at han drak lidt rigeligt, for