Gulvene i alle Saloner og Opholdsværelser samt paa de Dele af Dækket, der
var delvis indelukket. Og paa Andendagen bragte engelske Kanonbaade i
fuld Krigsmaling ca. 2000 Europæere og Amerikanere om Bord. Det var
hovedsageligt Kvinder og Børn, der nu forlod det krigsramte Shanghai for
at søge Sikkerhed i Hongkong.
Ved Ankomsten til Hongkong var alt fredeligt, og da der er ca. 1300 km
fra Shanghai til Canton, tænkte jeg mig ikke Muligheden af, at Krigens
Virkninger vilde kunne mærkes i Canton. Jeg lod dog for en Sikkerheds
Skyld min Kone blive tilbage i Hongkong, medens jeg selv straks efter
Ankomsten tog første Tog til Canton.
Hongkong-Canton Ekspressen var paa dette Tidspunkt udmærket.
Der var indført »air-conditioned« første Klasses Waggoner, og Rejsen forløb
begivenhedsløst. Men da vi naaede Canton, mødte os et højst aparte Syn.
Den ellers saa travle Banegaard var mennesketom.
19