Med Besættelsen af Canton havde Japanerne Herredømmet over næsten hele
Kinas Kyst og kontrollerede derigennem Størstedelen af Kinas Import og
Eksport. For de udenlandske Firmaer, som gjorde Forretning i Kina, var
der ikke andet at gøre end søge at komme til en Forstaaelse med Magt
haverne. — Gennem det danske Generalkonsulat i Shanghai fik jeg en Intro
duktionsskrivelse til den øverstkommanderende for Shanghai Omraadet.
Der fulgte flere lange og møjsommelige Forhandlinger, som imidlertid resul
terede i, at vi kunde genoptage vor Forretning i Shanghai Omraadet. I
Canton var Besværlighederne ikke mindre, og der hengik Maaneder med at
træffe nye Forholdsregler. Men ogsaa dér lykkedes det at komme i Gang -
omend ikke i saa stort Omfang som før i Tiden.
I Europa begyndte Situationen at se truende ud. Munchen og Godesberg
viste, hvad Vej Vinden blæste, og den stigende Usikkerhed medførte, at vi
fandt det nødvendigt at udvise den største Forsigtighed i alle Dispositioner.
Men da Krigen i Europa brød løs, gjorde det mod Forventning ingen større
Forskel paa vor Forretning i Kina. Ganske vist mistede vi det tyske Marked,
men Efterspørgselen fra U SA steg voldsomt, og i Kina og Hongkong, hvor
vi i Aarevis havde kendt til Uroligheder og spændte Situationer, vænnede
man sig hurtigt til Tanken om Krigen i Europa. Livet gik sin vante Gang.
Den almindelige Mening i Hongkong syntes dengang at være, at der var god
Mulighed for, at Skandinavien, Holland og Østen kunde holdes uden for
Krigen, ligesom det var sket i 1914-18.
Bagefter er det let at se, at denne Optimisme
kun var en Ønskedrøm. — Den 9. April rev
os brat ud af Drømmen og stillede os over for
store Problemer. Det paastaas, at den kom
manderende General i Hongkong forlangte,
at alle Danskere skulde interneres, men at
Guvernøren nægtede Godkendelse. Alle dan
ske Firmaer blev imidlertid sat under Kontrol
af »Custodian for Enemy Property«, der ud
pegede et engelsk Revisorfirma til at føre
Opsyn med vor Virksomhed i Hongkong.