tiden var blevet udvidet, samt Fabrikken i Shanghai, der var blevet ombygget
og moderniseret, arbejdede Søn- og Helligdage og ofte i 2 Skift for i det hele
taget at kunne tilfredsstille Efterspørgslen hjemmefra.
Opkøbene af Fjer i Canton foregik ved min Ankomst hovedsagelig gennem
en gammel, kinesisk Købmand. Han hed Li Ming-po, var meget svagelig og
saa ud til at være langt oppe i Firserne, skønt han næppe var mere end midt
i Tresserne. Men trods al sin Svagelighed havde han Krammet paa Cantons
og nærmeste Omegns mange Fjerkøbmænd.
Der solgtes næppe en Balle Fjer i Canton til noget europæisk Firma, uden at
dette skete gennemLi Ming-po, eller at han i hvert Tilfælde var vidende omdet.
Trods det, at hans Tjeneste som Mellemmand egentlig slet ikke var nødven
dig, var det nu engang Skik, at Forretningen skulde gøres gennem ham, og
han indkasserede fra Sælgerne en Kommission paa 1% , som de betalte uden
at kny - og uden at gøre mindste Forsøg paa at gaa uden om ham.
Tai Pak,
som Nordisk Fjerfabrik altid kaldes i Canton, stod paa en særdeles god Fod
med Ming-po. Vi var selvfølgelig hans største Kunde i disse Aar, og han var
mig efter min Ankomst til Canton i den første Tid til megen Støtte. Jeg vandt
hurtigt hans Tillid, og han var altid beredt til at hjælpe mig med de mange
vanskelige Problemer, der nødvendigvis maatte opstaa, naar man som ny og
ukendt med Branchen skulde sætte sig ind i Forretningerne i et helt fremmed
Land.
Ming-po kom paa Kontoret hver Formiddag mellem 11 og 12. Først maatte
han konverseres om de sidste Begivenheder, enten det nu var Urolighederne
i Canton eller Nyheder fra andre Dele af Verden, eller der skulde tales om
Vejret eller Helbredet eller hvad andet ligegyldigt, der forelaa som aktuelt
paa Tidspunktet. Derpaa kunde vi saa gaa over til at tale om Forretning. Men
det kunde godt tage en halv Times Tid at faa oplyst, om han i det hele taget
havde noget at sælgel Og det kunde tage meget lang Tid, før man naaede til
Enighed om en Pris! Men var man saa først blevet enige om Prisen og havde
faaet afsluttet en Kontrakt med en af de mange Fjerkøbmænd, han repræsen
terede, saa var Isen brudt, og jeg kunde være sikker paa ret hurtigt at faa købt
større eller mindre Kvantiteter til samme Pris fra alle de andre Fjerkøbmænd.
Dette var selvfølgelig en utilfredsstillende Maade at gøre Forretning paa, idet
4
J