127
skønt og hyggeligt Rum, og vi haabe, at det skal blive et
Sted, hvor mange Mennesker, som ikke fandt Hvile for deres
Sjæle i Verdens Travlhed og Lyst, vil glædes ved at komme,
fordi de her fandt, hvad de ikke kunde finde udenfor. Og
det er mit Haab og min Bøn, at de Mænd, som her skal
være Ordets Tjenere, maa faa Naa.de til at gøre deres Ger
ning, ja Guds Gerning saaledes, at de, der samles her, maa
sige: her er godt for os at være. Da vil med Guds Hjælp
ogsaa Fuldførelsen følge, saa at de Hænder, der her have
lagt Grunden, ogsaa „sætte maa paa Taget Krans og folde
sig i Lysets Glans“, takke Faderen i Jesu Navn, han som
er Verdens Lys, for den Naade, han har givet dem baade
til at begynde og at fuldføre Værket.
Men der skal Penge dertil, mange Penge, vil man sige.
Ja, det er sandt; men dog ikke flere Penge, end at de let
vil komme, naar kun Hjærterne blive varme. Der bor her
i dette Østervold Sogn noget over 10,000 Mennesker. Der
som vi tænke os, at der for hver af disse blev ydet 10 Øre
om Ugen, — og dette var dog vel ikke saa utænkeligt, —
saa vilde den Sum, der udkræves til Kirkens Fuldførelse,
være samlet paa to Aar. Og saa kunde vi, om Gud lader
os leve saa længe, atter samles her med Tak til Gud, i hvis
Haand Hjærterne ere som Vandbække, fordi han har fuldført
dette Værk. Gud lade dette ske, hans Navn til Ære! Amen.
Esaiaskirkeri.
Naar Arbejdet for Opførelse af en Kirke i Kvarteret mel
lem Østervoldgade og Østersøgade nu er bragt et godt Stykke
fremad, er det i sin Orden, at der kortelig gøres Rede for
Sagens Udvikling.
Allerede i 1899 begyndte Pastor Krag i St. Jakobs Me
nighed at pege paa Opgaven og at indsamle Gaver til Kirken,
men samtidig indsamledes der til andre Kirker paa alle Sider
af vort Kvarter, og derfor gik det kun smaat, og det desto
mere, som den Betragtning ret snart paatvang sig, at dette
Kvarter af Byen maatte kunne magte at opføre sin Kirke
selv uden væsentlig Hjælp andetsteds fra.