140 / 469
126
Timestid tilbage“. Og store Kredse af Menigheden ere vaag-
nede til at se deres Skyldighed og til at arbejde paa, at det
forsømte kan indhentes, saa at Evangeliet maa blive rige
ligere forkyndt, og at der maa blive bygget flere Kirker,
hvor Klokkerne kan kalde de travle, forlystelsessyge, for
komne Mennesker til Hvile for deres Sjæle. Og vi maa med
Tak sige, at Gud har vedkendt sig dette Arbejde. Han har
lagt sin Velsignelse dertil, saa at der er kommet mange flere
Arbejdere og flere Kirker; dette er nu den 16de Kirke, som
jeg har kunnet indvie her i Staden i de 8 Aar, jeg har
været Biskop. Det vil vi takke Gud for, men ikke paa den
Maade, at vi sige: saa, nu have vi naaet nok. Nej, der er
endnu Mennesker i Tusendevis her i Staden, som gaa van-
skøttede af Mangel paa aandelig Pleje; vi trænge til mange
flere Kirker og især til flere Arbejdere, varmhjærtede Mænd,
som vil forkynde de mange aandelig forkomne Mennesker
Kristi Evangelium, ikke søge at true eller skræmme dem
ind i Guds Rige, men som drevne af Kærlighedens og Sand
hedens Aand vil give Jesus Kristus og Gud Faders Kærlig
hed i ham Vidnesbyrd, saa Mennesker kan høre og føle, at
det er Lykke og Glæde at være en Kristen i Sandhed.
Men den, som skal bære denne Sag frem, det er ikke
Staten og ikke Øvrigheden, heller ikke Præsterne alene,
men det er Me n i g h e d e n , den troende Menighed, som skal
bære den, for at det ikke en Gang skal lyde til vor Slægt:
nu er Dagen omme, men det er din Skyld, at Mørket lagde
sig saa tæt om de store Skarer, at det blev Nat for dem.
Menigheden skal bære Sagen frem ogsaa med sine time
lige Gaver, men først og sidst ved at bære den paa sit
Hjærte som en Gerning, Gud har betroet den ; da vil Gaverne
komme af sig selv, smaa og store, alt som Gud giver Evne
dertil.
Dette Hus, som i Dag skal indvies, er et Led af denne
Guds Gerning, som han har vakt Menigheden til at arbejde
paa. Ja dette Hus, siger jeg; men det er i Virkeligheden
kun Begyndelsen til et Kirkehus, lavt til Loftet inden Døre,
og lavt og uanseligt udentil, saa at mange, der gaa forbi, vil
sige: ak, skal det være en Kirke? Men dog kan alle vi,
som ere komne herind i Dag, glædes over, at det er et saa