136 / 469
dét er Dag. Saa længe jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys."
Og han beviste dette i Gerning, først ved det Tegn, at han
gav den biindfødte Synet, dernæst endnu dybere, idet han
.oplod hans Hjærtes Øjne til at se og kende Jesus som den
forjættede Frelser og til at tro paa ham.
Naar nu Jesus her siger: jeg maa gøre Faderens Ger
ninger, saa længe det er Dag, og: saa længe jeg er i Verden,
er jeg Verdens Lys, saa maa hans Ord jo ligefrem forstaas
saaledes, at den „Dag“, han taler om, er den Tid, da han
„var i Verden“, altsaa hans jordiske Livstid i Kødet. I den
Tid var Jesus udsendt til at gøre Faderens Gerninger og
aa benbare hans Kærlighed, idet han, som Apostelen Peder
vidner, „drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som
vare overvældede af Djævelen, fordi Gud var med ham“
(Ap. G. 10, 38). Dette stod han nu rede til ogsaa at gøre
mod den biindfødte. Og skønt hans jordiske Livsdag alle
rede hældede mod Aften, vilde og maatte han vedblive ind
til det sidste at gøre disse Faderens Gerninger trods Jøder
nes Fjendskab, der nys havde lagt sig for Dagen deri, at
de vilde stene ham. Men Jesus taler ikke blot om Dagen,
da han maatte gøre Faderens Gerninger, men han tilføjer:
„der kommer en Nat, da ingen kan arbejde“. Disse Ord
strække sig videre ud end til Jesu Jordeliv og hans Død. Ti
alle Kristne vil forstaa, eller dog føle, at det umulig kunde
siges om ham, at der ved hans Død oprandt for ham en
Nat, da han ikke kunde arbejde. Saaledes er det med Men
nesker, ogsaa med os, som tro paa Jesus Kristus, og som
i Kraft af hans Ord ere visse paa, at vi skal leve, om vi
end dø; naar Døden kommer, afbrydes alt det Arbejde, vi
have haft for paa Jorden, og hvad vi ikke fik fuldført, kan
vi ikke fortsætte hisset; men det er vort Haab, at vi skal
gaa ind til Hvilen fra vort Arbejde, indtil Opstandelsens
store Paaskemorgen oprinder. Men om end Jesu Død af
brød ogsaa hans jordiske Gerning, saa gik han dog ikke
derved ind til en Nat, da han ikke kunde arbejde mere.
Tværtimod fortsatte han sit Frelserarbejde i Dødens Skyg
gers Land, og han vedbliver at fortsætte det indtil Dagenes
Ende, efter at han er opstanden og har taget Sæde ved
Faderens højre Haand.