135 / 469
Københavns Xirkesag.
Nr. 8.
Den 18. December.
1903.
K i r k e f o n d e t o g T e r m i n e n .
I Terminsdagene har Kirkefondet som sædvanlig store
Udbetalinger. Mon der ikke blandt Kirkesagens mange
Venner er en og anden, hvem Terminen bringer rigelige
Indbetalinger, saa at de kunde faa Hjerte til at sende en
Terminsgave til Kirkefondets Kasserer, Grosserer Adolph,
Stormgade 35.
Ved Esajaskirkens Indvielse
d. 6. Deebr. 1903.
Af Biskop, Dr.
S k a t R ø rd a m .
Joh. Ev. 9, 4. 5.: „Jeg maa gøre hans Gerninger, som sendte mig,
saa længe det er D ag ; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. Saa
længe jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.“
Disse Ord talte Jesus i Jerusalem faa Maaneder før sin
Lidelse og Død, den Gang lian traf den biindfødte Yngling i
Nærheden af Siloams Dam. Saavidt vi kan skønne, har den
biindfødte ikke selv bedet Jesus om Hjælp og Helbredelse;
han har vel slet ikke tænkt sig Muligheden af, at der kunde
være Hjælp for en biindfødt Stakkel som ham. Og det er
aabenbart, at Jesu Disciple heller ikke have tænkt paa, at
der var Hjælp for ham at finde; ti de spørge kun helt lige
gyldigt, som Mennesker pleje van, hvad der kunde være
Grunden til hans Blindhed: hans egen eller hans Forældres
Synd. Men Jesus svarede, at denne Blindhed ikke var lagt
paa ham som en Straf, enten fordi han selv eller hans For
ældre havde syndet, men for at Guds Gerninger skulde
aabenbares paa ham. Og saa føjer han til, som vi hørte :
„jeg maa gøre hans Gerninger, som sendte mig, medens