4 2 7
lige og lovbefalede Menighedsraad, hvad der varsler godt for
Fremtiden. I JJethsemane Sogn ansattes Pastor
Hansen
(Sogne
præst i Torslev .og Svenstrup); i Nathanaels Pastor
Frantzen
(Sognepræst i Lerup og Tranum), og i Sions Pastor
Davre
(Sogne
præst i Vester og Øster Hassing).
Den 19. April 1905 afgik Højesteretsassessor
Mourier
ved
Døden. I ham mistede Kirkesagen en trofast Ven. Faa eller
ingen har med en saadan Varme og Klarhed som han hævdet
Betydningen af, at Menigheden slutter sig sammen i Tillid til
Guds Forjættelser; mangen en Gang har hans djærve og lige
fremme Ord sat Mod i Kirkesagens Venner, naar det saa ud,
som om Vejen var ufremkommelig.
Den 5. Aug. 1905 døde Kirkefondets Sekretær Pastor
Jul.
Friis Hansen
paa Lukasstiftelsen, hvor han havde indlagt sig
kort Tid i Forvejen for at underkaste sig en Operation. For
hans Venner voldte den forestaaende Operation store Bekymrin
ger, medens han selv var fuld af Fortrøstning. Han var rede
til at gaa bort, men troede dog nærmest selv, at hans Arbejds
dag endnu ikke var tilende. Det viste sig, at Bekymringerne
kun var altfor begrundede, hans Legeme var for svagt til, at
Funktionerne atter kunde komme i Gang, og han døde stille og
fredeligt faa Dage efter Operationen. Hans Død vakte Delta
gelse i vide Kredse, og der var kun
en
Mening om at Kirke
sagen i ham havde mistet en stor Kraft. I de 9 Aar,
i
hvilke
han arbejdede som Kirkefondets Sekretær, oplevede han trange
Tider, da Vanskeligheder af alle Slags taarnede sig op for Løs
ningen af den Opgave, som han elskede, men han fik Naade til
at se en ny Bølge rejse sig, der syntes at love Kirkesagen
Fremgang og Vækst, saa at der kunde blive grundet Haab om
Arbejdets foreløbige Afslutning inden al for lang Tid. Idet vi
ønske Fred med hans Minde, tør vi nære det Haab, at den
Mand, som Kirkefondets Bestyrelse maatte vælge til hans Efter
følger, maa vinde samme Tillid og Kærlighed i den danske Me
nighed som han.
Det har ikke været ganske let for Forretningsudvalget i de
sidste Maaneder, uden Støtte af nogen Sekretær, at varetage det
daglige Arbejde, som udkræves, og lægge Planer for Fremtiden.
Dog tror vi at turde sige, at Sagen ikke er gaaet istaa, men
er fortsat i samme Spor som hidtil. Vi har saaledes søgt at