445 / 469
4 3 1
F æ l l e s m ø d e t f o r d e k ø b e n h a v n s k e
M e n i g h e d e r
a fh o ld te s i A ar T irsd a g den 24de og O nsdag den 25d e O ktober
i B e th e sd as F e stsa l. D er v a r begge D age en ta lrig F o rsam ling ,
og d e t er v o rt H aab , a t d er m aa komm e m egen V elsignelse
efter d isse Møder. D en fø rste D ag v a r Æ m n e t: K raften fra d e t
høje (In d led ere: P ro fe sso r V. Amm und sen og P a sto r N . Ju h l);
d en and en D ag fo rh an d led es d et b ræ nd end e S p ø rg sm aal: K an
K irk en erob re K øb enh avn (In d led ere: P a sto r S chack og Dr. Koch).
V i g en g iv e r n edenfor den fø rste D ag s to Indledn ing sfo red rag .
Kraften fra det høje.
(Foredrag ved Kirkefondets Møde i Berhesda 24. Okt.)
F o r ca. 100 A a r siden d rejed e den alm indelige F o rk y n d else
i K irk ern e sig jo næ ste n alene om F a d ere n . H am m en te m an
a t væ re re n t um id d e lb a rt v is p a a ; vi levede i den bedste a f alle
V erd en er, som o v era lt vidnede om en v is S k a b e r og et kæ rlig t
F o rsy n .
Men sn a rt ta b te d enn e T a le sin K raft. Man fan d t den foi
flad og for le t k øb t. R u n d t om v aag n ed e T ran g e n til a t høre
om Synd og N aad e og derfor og saa om Je su s K ristu s som den,
d er alen e fo rv isser os om S y n d ern es F o rla d e lse . G anske vist
k a n m an nu a f og til sy n es, a t d er ta le s for lidt igen om F a
d eren , a t m an ik k e h e lt h a r faaet fat p a a den b ib elsk e T a n k e :
g enn em K ristu s til F a d ere n . Men dog er d et en af de store
B erig elser i d et n itte n d e A arh u n d red es M enighedsliv og k riste
lige T æ n k n in g , a t K ristu s, den m enn esk elig e P erson ligh ed , i hvem
Gud er tra a d t os i Møde levende og h elt og fuldt, er b leven
m ale t for vore Ø jne i sit L iv og i sin Død.
Nu er d e r over hele V erden i tro e n d e K redse Læ ngsel efter
a t h o re m ere om den hellige A and. H e lt h a r m an jo ing en
lu n d e tie t d erm ed i den foregaaende S læ g t: G ru nd tv ig s P in se
salm e r er d et ty d elig ste B evis h erp aa . Men alligevel, n a a r vi
h ø re r de T o n er herom , som i de sen este A ar er kom ne til os
fra A m erik a og E n g lan d , g a a r d et v ist m ange af os saaled es,
a t vi fø ler: h e r er noget, vi savner, selv om vi ikke h elt kan