450 / 469
4 3 6
end s ta a r i K riste n liv e t, sa a er K risten d om m en n o g et la n g t m ere,
end je g h id til h a r oplev et. D er lig g e r b e stan d ig en F y ld e af
V elsig n else foran mig. D et ly d e r b e sta n d ig til m ig : E x celsio r,
h ø jere op, in d til vi b liv er fuldkom ne, som v o r F a d e r i H im len
e r fu ldkomm en,
Og d ernæ st, a t alle T rin i d enn e U d v ik ling
s ta a r i nøje F o rb in d else med h v e ran d re , id et d et e r Gud, som
genn em dem alle v irk e r v o r F re lse . D er er en nøje F o rb in d else
m ellem B egynd else og F o rtsæ tte lse , m ellem S y n d sfo rlad else og
H ellig g ø relse.
Vi m aa la n g t stæ rk e re end h id til faa H ellig g ø re lse n s A lvor
og G læde frem i h v e r e n k e lts p erso n lig e L iv. O g saa h v is K irk e
sag en s M aal: e t k ris te n t K øb enh avn sk al n a ae s. In te t er sa a
hæm m end e for V irken ud ad til som de tro e n d e s S y n d er. In te t
vil v irk e i den G rad ov erb ev isen d e og b etag e n d e, som b v is d et
k an k e n d e s, a t der i de tro en d e s L iv er en K raft fra d e t høje.
D erfor e r den Bøn sa a g od : H e rre , giv os en V æ kk else, og lad
den b eg y n d e i m it eget H jæ rte.
I Menigheden.
A an d en er sam fu n d sstifte n d e. „I een A and er vi alle døbte
til e t L eg em e, og alle h a r vi in d d ru k k e t een A a n d .“
(1 Kor.
12, 13.) E fte r: „ Je g tro r paa den h ellig e A a n d “ m aa følge:
„d e n hellige alm indelige K irke, de h ellig es S am fu n d .“ Vi træ n g e r
til a t faa M en ig h ed sb eg reb et og S am fu n d sb e v id sth e d e n stæ rk e re
frem i vo r K irk e.
I en S am ta le sagd e en b ek e n d t eng elsk
T heo log en G ang til m ig: „Ja, De er jo L u th e ra n e r, og je g ved
nok, d e t k an ikk e n y tte a t ta le til L u th e ra n e re om P a u lu s .“
D et lød n o g e t o v e rra sk e n d e , th i vi L u th e ra n e re ro se r os jo ellers
a f a t forst aa og følge P a u lu s. Og d et h a r vi for en sto r Del
R e t i. Men den en g elsk e T heolog h a r o g saa en D el R et. H a n
m en te, a t vi ik k e forstod T a le n om K irk en som K risti L egem e,
d e r o rg an isk er fo ren et med h am . Og d et er d er no g et om.
G an sk e v ist m aa m an altid begynd e m ed den e n k elte.
Man
bliv er k u n k riste n ved a t væ re alene med sin Gud. Og d et at
s ta a alen e overfor ham m aa ald rig m istes. Men alligevel træ n
g e r vi til a t fordybe os i den bib elsk e, sæ rlig P a u lu s ’s T ro p aa
M en ighedens E nhed.
Vi m aa
tro
p aa M enighedens E nhed. D er er no g et u sy n lig t
ved den. Vi er forenede i Gud. G ennem h am g a a r v o r F o r
b in d else; fra h am g a a r F o rb in d e lse stra a d e n e til os alle. Vi er