Previous Page  451 / 469 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 451 / 469 Next Page
Page Background

4 3 7

ik k e e t P a rti, som væ lger a t sam le os om en R æ k k e M eninger.

D er e r en hemm eligh ed sfu ld E n h ed m ellem os, v irk e t af A anden.

Vi d a n n e r e t L egem e, og om vi vil gøre h v e ran d re F o rtræ d ,

er d e t lig esaa selvm odsigende, som om H aan d en vilde saare

Fod en .

D erfor sk al vi stræ b e a t b ev are A and en s E nhed i F re d e n s

B aand . D et vil ik k e sige, a t vi sk al væ re ens. N ej, vi sk al

væ re fo rsk ellig e; h v e rt Lem skal h a v e sin G erning. Og da vi

k u n e rk e n d e r i S ty k k ev is, m aa vi væ re forskellige i A n sku elser.

Men vi sk al tro p aa E nh ed en og h an d le ud fra denne T ro.

Men n u kom m er de v an sk elig e S pø rg sm aal. D en og den vil

væ re k riste n , m en je g k an ik k e godt tro , a t han er det. H v ad

s k a l je g da g ø re?

A llerfø rst tie stille og g a a hjem og tale med Gud derom .

M aask e o g saa læ se 1 Kor. 12, 12 21. D er e r T ilfæ lde, hvoi

vi for vor S am v ittig h e d s Sky ld m aa næ g te e t M enneske B roder-

h a an d , selv om han gør K rav p a a den. Men d et er et godt

O rd a f P ie tism e n s O ph av sm and S p e n e r: „D er er in tet je g m ere

v o g te r m ig for end a t dømm e and re i T ro ss a g e r.“ Og d et sk er

u n d e rtid e n , a t d er er M ennesker, som vi føler os la n g t sk ilte

fra, m en som vi m æ rk e r os forenede med, n a a r vi kom m er ind

til d e t in d e rste af K ristendomm en . Jo m ere vi lever samm en

m ed Gud og fy ld tes af h a n s A and , som er K rafts og Kæ rlig­

h ed s og S ind igh eds A and, desto m ere vil vi faa E vne til a t

sk e ln e d e t sand e fra d et falske, M agt til a t b eh ersk e os selv

og tie, n a a r vi sk al tie, og M yndighed til at dømm e, n a a r vi

sk a l dømm e.

Som altid er det im id lertid ikke de tvivlsomm e, m en de klare

T ilfæ lde, d er er de v ig tig ste . D et gæ lder fø rst og fremm est a t

b eh and le dem som B rødre, vi uden T v iv l a n erk en d er som B rødre.

D et er v ig tig t, a t d et aandelige S am fund giver sig U dslag i p ra k ­

tisk Sam fundsliv, selv om den yd re Form ald rig komm er til helt

a t sv are til d et ind re. Og d et er v ig tig t a t have A rb ejd er og

B y rd er i F æ lle ssk a b . Det er en af de sto re V elsign elser ved Kø­

b en h av n s K irk esag , a t den saaled es h ar fo ren et tro end e M ennesker.

Overfor dem udenfor.

H e r tro r je g ik k e vi sk al ta le om A anden, lige sa a lidt som

til B ø rn ; i a lt F ald sk al v i ik k e ta le m eget.

D et naturlige

M enneske fa tte r nu en G ang ikk e, h v ad d er hø rer G uds Aand til.