451 / 469
4 3 7
ik k e e t P a rti, som væ lger a t sam le os om en R æ k k e M eninger.
D er e r en hemm eligh ed sfu ld E n h ed m ellem os, v irk e t af A anden.
Vi d a n n e r e t L egem e, og om vi vil gøre h v e ran d re F o rtræ d ,
er d e t lig esaa selvm odsigende, som om H aan d en vilde saare
Fod en .
D erfor sk al vi stræ b e a t b ev are A and en s E nhed i F re d e n s
B aand . D et vil ik k e sige, a t vi sk al væ re ens. N ej, vi sk al
væ re fo rsk ellig e; h v e rt Lem skal h a v e sin G erning. Og da vi
k u n e rk e n d e r i S ty k k ev is, m aa vi væ re forskellige i A n sku elser.
Men vi sk al tro p aa E nh ed en og h an d le ud fra denne T ro.
Men n u kom m er de v an sk elig e S pø rg sm aal. D en og den vil
væ re k riste n , m en je g k an ik k e godt tro , a t han er det. H v ad
s k a l je g da g ø re?
A llerfø rst tie stille og g a a hjem og tale med Gud derom .
M aask e o g saa læ se 1 Kor. 12, 12 21. D er e r T ilfæ lde, hvoi
vi for vor S am v ittig h e d s Sky ld m aa næ g te e t M enneske B roder-
h a an d , selv om han gør K rav p a a den. Men d et er et godt
O rd a f P ie tism e n s O ph av sm and S p e n e r: „D er er in tet je g m ere
v o g te r m ig for end a t dømm e and re i T ro ss a g e r.“ Og d et sk er
u n d e rtid e n , a t d er er M ennesker, som vi føler os la n g t sk ilte
fra, m en som vi m æ rk e r os forenede med, n a a r vi kom m er ind
til d e t in d e rste af K ristendomm en . Jo m ere vi lever samm en
m ed Gud og fy ld tes af h a n s A and , som er K rafts og Kæ rlig
h ed s og S ind igh eds A and, desto m ere vil vi faa E vne til a t
sk e ln e d e t sand e fra d et falske, M agt til a t b eh ersk e os selv
og tie, n a a r vi sk al tie, og M yndighed til at dømm e, n a a r vi
sk a l dømm e.
Som altid er det im id lertid ikke de tvivlsomm e, m en de klare
T ilfæ lde, d er er de v ig tig ste . D et gæ lder fø rst og fremm est a t
b eh and le dem som B rødre, vi uden T v iv l a n erk en d er som B rødre.
D et er v ig tig t, a t d et aandelige S am fund giver sig U dslag i p ra k
tisk Sam fundsliv, selv om den yd re Form ald rig komm er til helt
a t sv are til d et ind re. Og d et er v ig tig t a t have A rb ejd er og
B y rd er i F æ lle ssk a b . Det er en af de sto re V elsign elser ved Kø
b en h av n s K irk esag , a t den saaled es h ar fo ren et tro end e M ennesker.
Overfor dem udenfor.
H e r tro r je g ik k e vi sk al ta le om A anden, lige sa a lidt som
til B ø rn ; i a lt F ald sk al v i ik k e ta le m eget.
D et naturlige
M enneske fa tte r nu en G ang ikk e, h v ad d er hø rer G uds Aand til.