448 / 469
4 3 4
forhold, og d e t er en fru g tb a r T a n k e , a t ikk e b lo t R e tfæ rd ig
gø relse (S y nd sfo rlad else), m en o g sa a H ellig g ø relse sk e r ved T ro.
O g den frim odige T ro p aa G ud s M agt kom m er n eto p , n a a r vi
e r bøjede ned i y dm y g S y n d se rk en d e lse.
E n d v id ere er d e t rig tig t a t tro , a t b eller ikk e d e t sm a a og
dag lig d ag s e r u n d ta g e t fra A an d en s V irken.
Vi h a r ofte en
T ilbø jeligh ed til k u n a t tæ n k e os d et sjæ ldn e, d e t iøjn efald end e,
de bøje A a b e n b a rin g e r og de sto re aan d elig e O p lev elser som
A an d en s V irk en . H e r k a n d et væ re b efriend e a t se, a t o g saa
det a lle rm e st jæ v n e h ø re r m ed, og a t d e t sm a a k an blive sto rt.
S a ale d e s v irk e d e d e t for ad sk illig e A a r sid en befriende p aa m ig
a t læ se, a t P e te r R ø rd am en G ang havde sk re v e t fø lg end e:
„I D ag a a b e n b a re d e Gud m ig ved sin A and, a t je g v a r u fo r
sk am m e t og u a rtig imod T je n e ste fo lk .“
D er fald t lige som
n y t L y s o v er O rdene A a b e n b arin g og H eilig aan d for m ig.
Je g forstod, a t n o g et s a td a n t v irk elig k u n d e komm e som en
A a b e n b arin g , og a t den S lag s A a b en b a rin g e r v ar n o g et, som
an g ik m ig. D er er F o rb in d e lse m ellem de lav e og de høje
A ab e n b a rin g er. A an d en s V irken i os sk al føi’s t og frem m e st
v ise sig i alle de Sm aatin g , som u d g ø r v o rt d ag lig e L iv : v o rt
Fo rb o ld i H jem m et, i vo r G erning, v o r O m g an g sk red s.
D et
gæ ld er a t væ re lydig imod G uds A and ov eralt, h v o r vi m æ rk er
d en. D er e r g a n sk e v is t v an sk elig e T in g i L iv et, hvorom vi
ik k e ved, h v ad vi sk a l tæ n k e og gøre. Men det, som d e t altid
m est kom m er an p aa , e r d e t næ rlig g en d e og d e t k lare. H v is vi
a ltid g jorde, hvad vi k la r t v id ste, v a r G uds V ilje, sa a sk u ld e
vi nok k om m e v id ere. K un den, som er tro o v er lidet, k a n
b liv e s a t over m eg et.
En v ig tig B etin g else for a t A and en k a n komm e til a t v irk e
i os, e r
Stilhed.
H v o r d et er n ø d v en d ig t a tte r og a tte r a t p ræ
dike d ette for os selv og a n d re . H v is vi ik k e ta g e r os T id til
S tilh ed , v a n sk ø tte r vi os i alle rh ø je ste G rad. Og d e t e r go d t
a t have b e stem te T id e r d ertil. D et gæ ld er at væ re stille til sin
T id og v irk som til sin T id , m en a t væ re h elt, hv ad m an er.
D er k ræ v es et v irk e lig t
Arbejde
i H elliggø relsen , m ed B ru g
a f de N aad em id ler, v i h a r faa e t d ertil. Je g s k a l n ø jes m ed a t
henp eg e paa, a t A an d en er K risti A and , og a t M od tag elsen a f
A an d en d erfo r sta a r i nøje F o rb in d e lse m ed a t indleve sig m ed
den h isto risk e K ristu ssk ik k e lse .
Vi m aa derfor sta d ig ty til