449 / 469
4 3 5
B ibelen, h v o r vi h a r S k ild ring en af h am og V id n esb y rd et om
h am , til M enighedens F o rsam lin g , h v o r han er levende til S tede,
og til N a d v e re n , den M indefest, h an h a r in d stiftet for derigennem
sæ rlig a t lad e sig finde som den næ rvæ re n d e F re lse r,
E n d e lig t er d e t v ig tig t, a t vi kom m er til a t tro , a t en v ir
k elig H elligelse, ud fø rt af G uds A and, er baade nødv end ig og
m ulig.
V i sta a r la n g t tilb ag e i denne H en seen d e.
D er er
ho s m an g e af os en T ilbø jeligh ed til a t blive staaen d e ved B e
g y n d e lse sp u n k tet, d e t a t blive tro en d e. H elliggø relsen benæ gter
m an n a tu rlig v is ik k e, m en d er er saa m ange, der ikke in tei-
e sse re r sig derfor. D en kom m er som e t T illæ g bag efter Bogen,
som m an ikk e n a a e r a t faa læ st m ed. D et er b ek en d t, a t dei
er ad sk illig e tro e n d e M enn esk er, som h e ls t vil høre Om vendelses
p ræ d ik en er.
Men d ette k an k u n b ety d e e t af to.
E n ten , a t
m an m en er nu a t h av e sit p a a d e t tø rre og p aa en M aade vil
n y d e det, som de an d re, de udenfor sk al høre. Man behøvei
jo ku n a t gøre d ette k la rt for at vise, h vo r d a arlig t det er.
E ller o g saa k an d et b etyd e, a t m an ved at høre Om v end elses
p ræ d ik e n e r selv b estand ig vil ligesom sæ tte s tilb ag e til sin Om
vend else, ligesom g en n em g a a den igen og glæ de sig over at
h a v e o p lev et den. Og h e ri k an d er væ re noget g od t og b e re t
tig e t.
H a r m an et fa st H o ld ep u n k t i en b e stem t O plevelse, er
d e t jo rim elig t a t søge tilb ag e d ertil. Men d ette k an tag e saa-
dan O v erh aan d , a t m an m aa an v en d e P au li O rd om a t glemm e,
h v ad d e r er bagved, og hige efter det, som er foran. D et gæ l
d e r om h er i L iv et ald rig a t slaa sig til Ro, altid a t løbe
frem ad.
Bl. a. derfor billiger je g ikke den F o rm af H elliggø relses
læ re, a t d er sku ld e væ re to K lasser af M ennesker, de, som kun
e r om v end te, og de, som tillige er fyldte af A anden. Jeg tro r,
a t d ette er en u h eld ig F o rm u lerin g for en god B estræ b else. Fo i-
m u lerin g en er uheldig. D els er den u p ra k tisk ; je g k en d er v ir
k elig ik k e e t en este M enneske i D anm ark , om hvem je g vilde
b ru g e U d try k k e t fy ld t a f A anden som B etegnelse for h an s s ta
dige T ilsta n d .
Og dels k an denne K lassificering gøre S kade
ved a t forlede
M ennesker til a t
tro, a t de selvhø rer til de
aan d sfy ld te , og sa a slaa sig til Ro derm ed.
D enne T ale om to K lasser er i V irk eligh ed en ogsaa en In d
snæ v rin g . D et
gæ ld er om a t se
to T ing. F ø rst,a t hvor je g