443 / 469
4 2 9
for er det ikke underligt, at Haabet om en stor aandelig Be
vægelse i København er blevet mere og mere levende blandt de
troende, saa at mange med Glæde greb Tanken om at forsøge
en hel Række t£æM-e/sesmøder
i indeværende Efteraar.
Naar disse Vækkelsesmøder har faaet en Tilslutning, som de
færreste havde anet, saa skyldes det menneskelig talt de køben
havnske Menighedssamfund, der med stor Iver deltog i Arbejdet
Aften efter Aften; der har næppe heller nogensinde været et
Anliggende i København, som har kaldt saa mange Menneskei
til Bøn, som Vækkelsesmøderne i Koncertpalæet. Der kan være
Indvendinger at rette imod den Maade, hvorpaa Sagen ordnedes,
men det er i hvert Fald givet, at der i disse Møder har været
en Forjættelsens Kraft, som man maa være Høstens Herre inder
lig taknemmelig for. De har afgivet Vidnesbyrd om, at dei i
København staar levedygtige Menighedskredse, Skulder ved Skul
der, brændende varme for Guds Riges Sag, og tillige, at der i
den store Stad er en Villighed til at høre, som man ikke skulde
have ventet. Derfor er det med større Haab end nogensinde,
at Kirkesagens Venner nu ser Københavns aandelige Fremtid i
Møde, og derfor turde der ogsaa være god Grund til at sætte
alt ind paa, at Kirkesagen kunde naa en
foreløbig Afslutning,
saa at et regelmæssigt folkekirkeligt Arbejde i Løbet af de nær
meste Aar kunde blive sat i Gang overalt, hvor der trænges til det.
Med dette for Øje har Kirkefondets Forretningsudvalg i Hen
hold til Beslutning paa Kirkefondets Bestyrelsesmøde i Fjor ind
givet Andragende til Kultusministeriet om at faa
Bededags Kol
lekten fornyet
for en Tid af 5 eller helst 10 Aar. Dette An
dragende blev sendt til det
kirkelige Udvalg
til Betænkning,
og det var en stor Glæde at se den Beredvillighed, hvormed
Udvalget enstemmigt under sit Møde d. 13. Oktober d. A. gav
sin varme Anbefaling for Andragendet. Fra en enkelt Side
udtaltes Haabet om, at man for den københavnske Kirke
sag ikke vilde glemme Kirkesagen i andre Stifter, og hei vil
sikkert alle Kirkefondets Venner med Glæde vise deres Til
slutning. Det Arbejde, der er gjort i København, har tændt
Ild i andre skandinaviske Byer, i Stokholm og Kristiania, og
det maa da ogsaa haabes, at Bevægelsen breder sig til de
danske Købstæder. Sker det, da vil de københavnske Menig
heder i en eventuel særlig Kirkekollekt til denne Sags Fremme