TilOpgør

danne Undersøgelser kan komme til at koste. Saaledes

kan

det f. Eks. have sin Interesse at faa at vide, hvormange

Børn der reagerer og hvormange ikke. Men Interessen er

mere teoretisk end praktisk. Gennem Aar har jeg belært

mine Elever om, at systematiske Undersøgelser over T. F.

hos Børn kan føre til Opdagelser af Smittekilder. Dette

kunde forsaavidt synes at være et praktisk Resultat. Men

det er det ikke, Sagen er nemlig den, at saadanne Smitte

kilder — i ethvert Fald, hvor det drejer sig om den yderst

sjældne, aabne Tuberkulose hos Skolebørn — som oftest

skal eller hør kunne opdages af Hjemmet eller Læreren.

Det er og bliver en Kunstfejl, hvor disse oplagt syge Smitte

kilder først skal opdages af Skolelægen, og det vil atter

sige, at disse systematiske Undersøgelser rummer den Fare,

at de svækker deres Aarvaagenhed, der skulde have Øjne

og Øren aabne.

Hvad angaar den ny Tuberkulosestation og Arbejdet ud

fra denne, er Tuberkulosestationens Læger

overhovedet ikke

taget med paa Raad.

Men de, der nu føler sig kaldet til at føre Tuberkulose-

stationsarbejdet ind paa »nye« Stier herhjemme, vilde have

staaet sig ved at drøfte mangt og meget af det gamle og

meget af det ny med Tuberkulosestationernes Læger, før

Arbejdskaar og Arbejdsmaade blev endelig tilrettelagt. Det

har man følt sig hævet over, hvad der før eller siden vil

give Bagslag.

Et saadant var vi allerede ude for forleden.

I »Berlingske Morgen« for 3. Juli d. A. meddeles det med

fedeste Fedt, at »en københavnsk Privatmand skænker Stu

denterne et Tuberkulose-Sanatorium«, og at der med denne

storstilede Gave er

»hidraget væsentlig til, at Kampen mod

Studentertuberkulosen* fremtidig vil kunne fores under

særdeles gode Sejrsudsigter

«.

Det burde ved Lov være forbudt Københavns Kommune

at modtage saadanne Gaver ikke mindst, naar de som her