TilOpgør

Jeg kan forsikre, at han og I)r. Th. Madsen’s Elever skal

staa tidligt op, for de faar udfort epidemiologiske Arbejder

af den Kvalitet og krævende et saa stort Arbejde, som de

Arbejder, der med Overlæge O s t e n f el d ’s og mit Navn er

udgaaet fra Tuberkulosestationerne. lovrigt var det, saa-

vidt jeg ved, netop mig, der — i D a n s k T u b e r k u l o s e-

l æ g e s e l s k a b — forst bar henledt Opmærksomheden paa

de Rækkeundersøgelser, som man nu vil ind paa, idet jeg

refererede, hvad jeg under mine Studier i Tyskland derom

havde lært hos B r a e u n i n g. Men som sædvanlig — paa

Tuberkulosestationerne var vi ude af Stand til at føre disse

Studier ud i Livet, da vi savnede de Penge og de Arbejds

muligheder, som Nationalforeningen — og Dr. Th. Madsen

har kunnet byde en Række unge Kolleger.

løvrigt skulde enhver uvildig kunne indse, at jeg har

haft andet paa Hjærte end at sikre mig en Chefstilling. Eller

er nogen saa naiv at tro, at jeg i Kampen for de Tuberkuløse

— hvis den Stilling havde været mit Maal frem for noget

andet Maal — havde kæmpet saa aabent mod en Række

Mænd, der direkte og indirekte har med Nyorienteringen

at gøre? Personligt venter jeg, der een Gang for alle har

forstaaet, at

Frihed

er det rigeste og dyreste af alt, mig i

Kampen mod Københavns Administration og mine Kolleger

intet, der skulde kunne form ilde den Lov, at Frihed, den

fulde Frihed, fremdeles koster saadan noget som Liv, Gods,

Ære, Barn og Viv. Men jeg har, hvor jeg skulde tale de

københavnske Tuberkuløses Sag — og den Sag er min —

ikke undladt at tale og at tale frit ud, hvor det gjordes n ø

digt — hvad jeg fremdeles vil blive ved med, omend altsaa

for Fremtiden ud fra et andet Staasted.

Hvad der i denne Sag er sket, tjener iøvrigt til at kaste

Lys over to Forhold.

Først over Værdien af den højtpriste, danske

Lægekolle

gialitet.

Hér har en Flok Læger, nogle gennem mange Aar,

for en i Sammenligning med andre Lægelønninger saare