46 / 52
43
En Ugestid for Københavns Kommune skulde overtage
Stationerne, fik vi Læger fra Kresforeningens Formand,
Overlæge Bing Indbydelse til et afsluttende Møde paa Tu
berkulosestationen i Lønporten. Samtlige Læger afslog Ind
bydelsen. Bestyrelsen — saavelsom Nationalforeningen —
har gennem Aar i utrolig Grad ignoreret Stationernes Læger,
har aldrig, skønt den vidste, at man stod overfor de alvor
ligste Afgørelser, skæbnesvangre baade for Tuberkulosesta
tionens Arbejde og dets Personale — Læger og Sygeplejer
sker — ønsket at tale med os Læger om samme, ja, den
drev det — idet den, naar vi var sammen med vore Mod
standere, saagodt som altid stillede sig paa disses Side —
til sidst til end ikke at indbyde Lægerne til Kresforeningens
Aarsmøder. Kort sagt — man tog intet Hensyn til os.
*
*
*
Men alt dette har en langt videre Betydning end den,
der ligger i, at en 5— 6 Læger tilsidesættes, som sket er. Den
dybere Betydning ligger i, hvad det, der her er sket, fortæl
ler om dansk Lægestands Moralitet Anno 1935.
Jeg kunde med Lethed nævne en lang Række af de hedste
Navne indenfor Lægestanden, der har udtalt deres dybeste
Indignation over de stedfundne Transaktioner. Men offen t
ligt har med Undtagelse af en enkelt — Kommunelæge Dr.
E i l s c h o u H o l m , der i et lille Indlæg i »Berlingske T i
dende« har givet Udtryk fo r sin Harme — ikke een Røst
rejst sig. Sligt dømmer den danske Lægestand, der netop
frem for de fleste andre Stænder i Kraft af sin økonomiske
Position skulde staa frit: i Steden finder den sig i alt og
tier.
Det, der karakteriserer den danske Lægestand i Ø jeblik
ket, er dens fuldkomne Liggen under paa den ene Side for
Privatdocentismen
og Specialisterne og paa den anden Side
for —
Penge!
Ved Privatdocentismen forstaar jeg det Fænomen, at Læ
ger blot i Kraft af deres Titel:
*Dr. med.*, *Overlæge*,