50 / 52
47
Vesterbro*),
at der kun i Øjeblikket er een Udvej til at und-
gaa den Syndflod, som de øjeblikkelige Magthavere — om
end ikke meget originalt — vente
efter
Afslutningen af de
res Regime, og det er en almindelig Lønnedskæring paa
mindst 20 pCt., i hvilken ogsaa de fri Erhverv skal deltage,
og i hvilken derfor et Erhverv som Lægestanden med dens
høje, monopoliserede Gennemsnitsindtægt burde gaa i
Spidsen.
For nogle Aar siden henvendte man sig gennem en af
Brystsyge lidende Mand til mig, for at bede mig være de
Tuberkuløse behjælpelige med at organisere sig; man vilde
ikke længere finde sig i den Maade, paa hvilken de køben
havnske Tuberkuløse blev behandlet paa Øresundshospita
let, ikke i at de Tuberkuløse kom saa sent paa Sanatorium
og ikke i de kummerlige Kaar, der møder ubemidlede Tu
berkuløse, som »er
færdige med deres Behandling
«. Jeg
bad dem indtrængende om ikke at foretage de paatænkte
Skridt, idet det forekom mig, at en saadan Kamp tilkom
det os raske at føre, og jeg paatog mig at tage Kampen op
for dem, har holdt mit Ord og vil fremdeles kæmpe for
dem. Thi der er stadig Uro blandt de Tuberkuløse, og den
Uro afhjælpes ikke ved, at man, saa at sige Dagen efter at
»det ny« er begyndt, formulerer Slagordet, at »7
'uberku-
losebekæmpelse er Tuberkuloseforebgggelse*.
Det er den
ogsaa, men dermed kan og vil og skal de Tuberkuløse ikke
lade sig nøje. De Tuberkuløse er oprørt over, at man over
hovedet har kunnet tænke sig at byde Smaakaarsfolk saa-
danne Kaar som dem i det projekterede Bispebjærghospital,
hvor det hele dog kun var en Baggaard paa en anden Maade,
ganske udelukket fra den Natur, som vi Danske, der i over
30 Aar har været med i Kampen for de Tuberkuløse, véd
frem for alt andet er Hjælpen til Legeme og til Sjæl for de
Brystsyge og ikke mindst for dem, der til daglig er stængt
ude fra Solsiden.
En anden københavnsk Brystsyg skriver til mig, at selv-