136 / 138
128
B o r c h :
Nå, det var ikke så ilde ment;
studer kun bravt, det maa jeg lide;
og tak, at alt her I har så pænt,
det glæder mig, kan I nok vide;
— men det var heldigt, at herind du kom,
ti jeg har noget, jeg vil spørge o m ;
du sikkert ved
derpå besked:
hvad gør I nu vel med min lyre?
Al umnen:
Din lyre? — Den har jeg ikke set; —
ja det vil sige — jeg godt den kender,
å, meget godt! — Men hvad er den sket?
Den er forvist i sikre hænder. —
B o r c h :
Så — det var herligt — men fortæl mig dog
— jeg netop derfor ned fra himlen drog —
lidt om, hvordan
det kan gå an,
a t den er bleven „lagt i presse“ ?
Al umnen:
A — nu forstår jeg — vær uden frygt —
hor blot: inspektor — han har ho’de —
han samled sammen, og han fik trykt,