137 / 138
129
hvad du og musen os betro’de;
de kvad, på Borken her så dagens lys,
og derfor — det er jo kun skyldig pris —
gav vi den skat,
du har opladt,
det kære navn af Borkens lyre“ !
B o r c h :
Tak kære søn; det var kønt a f j e r ,
det glæder ret mit gamle hjærte,
og hils inspektor, hils en og hver —
men se, alt tændes dagens kærte;
så må jeg hort; ga til ro, min søn,
din flid vil sikkert få sin rette løn!
Hist i mit bo
in Elysio
jeg tænke skal på jer med glæde.
B o r c h :
Mel.: „Har I læst den Berl “ osv,
Melpomene*), kom nu atter ind,
og I andre osse!
Op til himlen hurtigt som en v in d !
*)
Om man tør slutte, at Borch har haft nogen forkærlighed for M el
pom ene, siden hun nævnes først, henstilles til m ythologers og old-
granskeros forskning.