S_Forskønnelsen

F O R S K O N N E L S E N

Den paabegyndte Udstykning ved Rødovre. Den gamle

Kirke skjuler sig bag den store Pil midt i Billedet.

som Reserv oir for Byens D rikk e v an d sforsyn in g,

en nærliggende T a n k e for enhver, der betragter

det rige Fugleliv i den Smule V a n d paa Sobunden

o g tænker, hvad det alt maa fo re m ed sig.

Den, der har kendt D amhu ssoen for en Menne*

skealder siden, der som D ren g har fisket G edder,

h v or der nu er en Eng, og som har lidt Fantasi

til at forestille sig, hvad for en herlig Folkepark

der her er Materiale til at fremstille, han kan ikke

undlade at ærgre sig o v e r den U fo rstand , hvor;

med de g o d e Muligheder forspildes, Led for Led,

En lille Part af Villarækken set fra Foden af Dæmningen

mellem Sø og Eng mod Øst hen over et Hjørne af Engen.

Dag for Dag, og haabe, at rette V e d k omm e n d e

snarest mulig faar Ø jn e n e op og siger stop.

Damhussøen og Damhusengen er kun et enkelt

Omraad e mellem de mange, det o v en for nævnte

fortjenstfulde Væ rk om København segnens grønne

Omraader beskæftiger sig med. Dets Forfatter er

nu Flovedstadens Stadsingeniør, under hvem den

A rt Opga ver sorterer, forhaabentlig vil det lykkes

ham, maaske ved H jæ lp af den fo rbedrede Natur;

fredningslov, at standse det N edb rydn ingsarbejd e,

som foregaar derude, og redde, hvad endnu staar

til at redde.

E. ErstacEJørgensen.

I l i i M l t k r s ; s a I l c k i * i e l l e r K i i i i s t s k æ i i d e r i .

S ommer var der i Paris i „B e au x;a rts“ en U d ;

stilling af Fotografier, som viste alle de M onu ;

m en t;Am fib ie r, Paris har rejst fo r sine store

Aand er, og Krigens manende Eksempel. D er blev

taget skarpt paa det, der var rejst, og der blev

ogsaa h en tydet til det, der ikke var blevet g od ;

kendt. — D e rh jemm e fr a kender vi jo ogsaa en

Del til M o num en tm on om an i. D er har været skre;

vet en hel Masse om det Spørgsmaal, og noget

har vi faaet flyttet eller forhindret rejst. An d r e

T ing staar som stadig Mulighed for Bladenes

Enquéterubrik — naar A gu rk erne blomstrer, sprin;

ger ogsaa H o rup ud. Er der da noget i V e je n

med B illedhuggerne? Begge Dele, efter min Me;

ning. For det første synes jeg nok, vi er lidt vel

ivrige efter at rejse Monumen ter, for det andet

synes jeg K om iteern e banker Op ga vern e lidt vel

h o jt op, for det tredie synes jeg ikke altid Billed;

huggerne ta’ r tilstrækkelig menneskeligt o v erv ejet

paa Sagen, og for det fje r d e er jeg af den A n ;

skuelse, at mange af de Mænd, der rejses pran;

gende M ind er over, af Sind var saa beskedne, at

de gerne vilde have n ø je d e s med noget mindre.

Det er jo nemlig et meget alvorligt Spørgsmaal

at rejse et offentligt Monument. Man fremholder

derved for Folket et Livssyn eller et Livsværk,

der har været af saadan Format, at det b ø r tjene

som Eksempel. H v o r tit kan man d e t? Ikke hver

Gang, der rejses et Monumen t i K øbenhavn . Hv em

var f. Eks. A lexander Foss? Jeg, som er Tekniker,

v ed lidt om det; i hvert Fald, at han vistnok

tjente en Masse Penge til Landet ved at lave

Cementmaskiner og saadan noget. Maaske var

han en fremragende Aand, men jeg ved det ikke;

— og hvor mange af den brede Befolkning ved

noget d e r om ? Er der saa Brug for et kostbart,

offentligt Monumen t v ed en fremtrædende P lads?

— Dette blot som et tilfældigt, men aktuelt Eks;

empel. O g endnu et O rd om samme Monumen t:

Har man alvorligt overvejet, om

Stedet

egner sig

for Opstilling af et M ind esmæ rke i gammeldags

skulpturel Monumen ta lud fo rmn in g ? Skaber man

paa denne Indkørsels; og Parkeringsplads en vær;

dig Baggrund? Den Form for Monumen t, der her

er Tale om, kræver, ligesom saa megen gammel

Kunst, en vis dvælende Stemning; — R o til O p ;