F O R S K O N N E L S E N
Den paabegyndte Udstykning ved Rødovre. Den gamle
Kirke skjuler sig bag den store Pil midt i Billedet.
som Reserv oir for Byens D rikk e v an d sforsyn in g,
en nærliggende T a n k e for enhver, der betragter
det rige Fugleliv i den Smule V a n d paa Sobunden
o g tænker, hvad det alt maa fo re m ed sig.
Den, der har kendt D amhu ssoen for en Menne*
skealder siden, der som D ren g har fisket G edder,
h v or der nu er en Eng, og som har lidt Fantasi
til at forestille sig, hvad for en herlig Folkepark
der her er Materiale til at fremstille, han kan ikke
undlade at ærgre sig o v e r den U fo rstand , hvor;
med de g o d e Muligheder forspildes, Led for Led,
En lille Part af Villarækken set fra Foden af Dæmningen
mellem Sø og Eng mod Øst hen over et Hjørne af Engen.
Dag for Dag, og haabe, at rette V e d k omm e n d e
snarest mulig faar Ø jn e n e op og siger stop.
Damhussøen og Damhusengen er kun et enkelt
Omraad e mellem de mange, det o v en for nævnte
fortjenstfulde Væ rk om København segnens grønne
Omraader beskæftiger sig med. Dets Forfatter er
nu Flovedstadens Stadsingeniør, under hvem den
A rt Opga ver sorterer, forhaabentlig vil det lykkes
ham, maaske ved H jæ lp af den fo rbedrede Natur;
fredningslov, at standse det N edb rydn ingsarbejd e,
som foregaar derude, og redde, hvad endnu staar
til at redde.
E. ErstacEJørgensen.
I l i i M l t k r s ; s a I l c k i * i e l l e r K i i i i s t s k æ i i d e r i .
I
S ommer var der i Paris i „B e au x;a rts“ en U d ;
stilling af Fotografier, som viste alle de M onu ;
m en t;Am fib ie r, Paris har rejst fo r sine store
Aand er, og Krigens manende Eksempel. D er blev
taget skarpt paa det, der var rejst, og der blev
ogsaa h en tydet til det, der ikke var blevet g od ;
kendt. — D e rh jemm e fr a kender vi jo ogsaa en
Del til M o num en tm on om an i. D er har været skre;
vet en hel Masse om det Spørgsmaal, og noget
har vi faaet flyttet eller forhindret rejst. An d r e
T ing staar som stadig Mulighed for Bladenes
Enquéterubrik — naar A gu rk erne blomstrer, sprin;
ger ogsaa H o rup ud. Er der da noget i V e je n
med B illedhuggerne? Begge Dele, efter min Me;
ning. For det første synes jeg nok, vi er lidt vel
ivrige efter at rejse Monumen ter, for det andet
synes jeg K om iteern e banker Op ga vern e lidt vel
h o jt op, for det tredie synes jeg ikke altid Billed;
huggerne ta’ r tilstrækkelig menneskeligt o v erv ejet
paa Sagen, og for det fje r d e er jeg af den A n ;
skuelse, at mange af de Mænd, der rejses pran;
gende M ind er over, af Sind var saa beskedne, at
de gerne vilde have n ø je d e s med noget mindre.
Det er jo nemlig et meget alvorligt Spørgsmaal
at rejse et offentligt Monument. Man fremholder
derved for Folket et Livssyn eller et Livsværk,
der har været af saadan Format, at det b ø r tjene
som Eksempel. H v o r tit kan man d e t? Ikke hver
Gang, der rejses et Monumen t i K øbenhavn . Hv em
var f. Eks. A lexander Foss? Jeg, som er Tekniker,
v ed lidt om det; i hvert Fald, at han vistnok
tjente en Masse Penge til Landet ved at lave
Cementmaskiner og saadan noget. Maaske var
han en fremragende Aand, men jeg ved det ikke;
— og hvor mange af den brede Befolkning ved
noget d e r om ? Er der saa Brug for et kostbart,
offentligt Monumen t v ed en fremtrædende P lads?
— Dette blot som et tilfældigt, men aktuelt Eks;
empel. O g endnu et O rd om samme Monumen t:
Har man alvorligt overvejet, om
Stedet
egner sig
for Opstilling af et M ind esmæ rke i gammeldags
skulpturel Monumen ta lud fo rmn in g ? Skaber man
paa denne Indkørsels; og Parkeringsplads en vær;
dig Baggrund? Den Form for Monumen t, der her
er Tale om, kræver, ligesom saa megen gammel
Kunst, en vis dvælende Stemning; — R o til O p ;
5