F O R S K 0 N N E L S E N
Engen Nord for Damhussoen. I Baggrunden skimtes den pilebevoksede Dæmning mellem Sø og Eng.
D u m l i
i i
i i .
D
amhussøen og Engdraget umiddelbart Nord
for er et af deArealer, der allerede fraNatu?
rensHaand er bestemt til at blivePark forHoved?
staden, og Stadsingeniør Olaf Forchhammers Bog
„Kobenhavnsegnens grønne Omraader“ bragte da
ogsaa forskellige Billeder derude fra og en kort?
fattet Beskrivelse, hvori det hedder: „Det er be?
klageligt,
a t
ikke AaernesVestside er blevet holdt
fri for Bebyggelse. Terrænet her er under stærk
Udstykning, som synes at ville brede sig uden at
de for Parkbæltets Gennemforelse fornødne Area?
ler sikres. Bebyggelsen er paa sine Steder, særlig
langs den sydlige Del af Damhusaaen, en temme?
lig daarlig Parcelbebyggelse, hvis Bagsider er et
skæmmende Naboskab til et kommende Park?
bælte.“ Ja! det er virkelig meget „beklageligt“, at
ikke Aaernes Vestside er blevet holdt fri for Be?
byggelse, men der er heller ingen Grund til Be?
undring for Autoriteternes Forudseenhed med
Hensyn til Udnyttelsen af Arealets nærmeste Om?
2
givelser mod de andre Verdenshjørner. Overalt
har Grundejerne haft frit Spillerum, ingen Steder
sporer man den allermindste Hensyntagen til Be?
varelse af Damhussoens Omraade, som det ene?
staaende Parkareal det er, eller rettere som det
indtil for nylig har været.
For meget af det, cier allerede er sket, lader sig
kun redressere med stor Bekostning, og læs saa,
hvor let Bogen og dens Forfatter mener at kunne
bode paa Skaderne langs Aaens Vestside. „Hvor
Udstykningerne gaar helt ned til Aaen, foreslaas
gennemført en Sti eller Vej mellem Grundene og
Bredden. En saadan Sti eller Vej vil bode noget
paaManglen af et sammenhængende Parkareal og
vil formentlig medføre, atBebyggelsen ogHaverne
med Tiden vil kunne vende Facaden mod Aaen.“
Den Aa, der tales om, er de sidste Rester af
den gamleHarrestrupAa, der tidligere løb gennem
Damhussøen, men det, der nu er tilbage, er kun en
Kloakgroft, en smal, boblende og stinkendeRende,