S_Forskønnelsen

F O R S K O N N E 1. S E N

fattelse af Form og Indhold, — Harmoni gennem

Samspil af Genstand og Omgivelser. Den Stem;

ning kan man ikke vente at fremkalde paa den

lille grimme Parkeringsplads u dfor Y'esterboule;

vard Nr. 18 og Fords Udstillingsvindue. — Jeg har

valgt dette Eksempel

p a a

et Monument, der lige

staar ov erfo r sin Realisation, og som allerede har

givet Anledning til megen Polemik, fordi jeg der

finder alt det koncentreret, som bar gjort mange

Monumenter ogsaa i vor By upopulære eller

ukunstneriske i Virkning. Formaalet er uklart, og

derfor prisgivet Ligegyldighed eller snævre kriti;

ske Betragtninger. Stedet er valgt uden Hen syn

til Muligheden for Opnaaelse af et kunstnerisk

fuldt lodigt Resultat, og reducerer dermed den

kunstneriske Lejlighed til af give en grandios V irk ;

ning for Folket.

Man hædrer og gavner intetsomhelst ved at an;

bringe Søjler og Sten og Figurer rundt omkring

ved Hovedfærdselsaarer, Elaver og Pladser, fordi

den kunstneriske Form, hvori vi stadig arbejder,

skaber en uharmonisk Kontrast til den levende,

stærkt bevægede Færdsel. Ogsaa de store Mosaik ;

arbejder under Stærekassen tværs o v e r en befæ r;

det Gad e er et slaaende Eksempel paa Kontrast

mellem Kunst, der k ræver dvæ lende Iagttagelse,

Ro, Tavshed, og et Færdselsliv, der forlanger

Spring for Livet, og samtidig bibringer os en glad

bevæget Rytme. V i maa gø re os dette klart, at

Virkningen af Kunst i Byen skal være harmonisk,

stor og folkelig i Ideen. D e smaa Klatterier vir;

ker bare forstyrrende og stødende. Paa samme

Maade: Sagen, der kræver et offentligt Monument,

maa være stor, folkelig og indlysende. Men der;

for vil vi alligevel gerne hædre de Kvinder og

Mænd, hvis Indsats inden for en bestemt Idékreds

har været banebrydende og forbilledlig. Det gæb

der Videnskab, Kunst, Teknik, som andre Om ;

raader. Hvordan nu opnaa dette? leg mener man

skal skabe et Æresgalleri, hvor de dygtige Mænd

og Kvinder kan faa et Minde, — et Æresm inde.

Ligesom Ynglingen i Grækenland m od to g sin be;

skedne og dog saa eftertragtede Løn — Laurbær;

kransen — bor Anbringelse af en Æresplade i

Galleriet i en af vore store offentlige Bygninger

være en Hyldest, hvis beskedne Form maa tænkes

at harmonere med aandeligt værdifulde Egenska;

ber hos dem, der hædres. Det kan skabes i Raad;

hushallen, eller i Universitetet, eller i V id en ska ;

bernes Selskab, eller udenpaa et Hus, eller i Chri;

stiansborg Slots Buegange, som tilsyneladende er

lige ved at falde ned i H o v ed e t paa Folk. Eller

der kan rejses en Blok paa vor røde Plads

Raadhuspladsen — og Pladerne efterhaanden sæt;

tes der. D et Spørgsmaal kan vi lave Konku rren ce

om. A r b e jd e t paa Byens F orsk ønn e lse maa da

sætte ind paa de mod ern e, regulerende Omraad er,

hvor desværre Spørgsmaalet om Bortrensn ing af

M onumen ter kan k omm e paa Tale, fo rd i U d v ik ;

lingen har m e d fø r t Forhold , som i kke var her;

skende, da M onum en tet rejstes. D ette gælder na;

turligvis Storkespringvandet f. Eks.

Man bør kritisk beskæ ftige sig med den ba rm ø ;

niske, hensigtsmæssige Kva rterdannelse; med O p ;

naaelse af G o d e r af folkelig A r t som Legeplad ser

og Hvileparker; ogsaa Ud ren sn ing af fo ræ ld e d e

Kvarterers G a a rd k om p lck s e r maa paa P rogram ;

met. Na turligvis skal vi a rb e jd e paa Bevarelse af

gamle Ting, der har Væ rd i, og naturligvis ogsaa

med O p b y gn in g af kunstnerisk berig end e A rran ;

gementer i Byen.

M onum en tern e maa løses monumentalt, størt,

af bred og grandios V irkn ing, som f. Eks. i sin

T id An læ g et af Am a lie n b o rg Plads, søm nu er

V id n e s b y r d om stor kunstnerisk Kultur i en histø;

risk Periode, og stadig af Væ r d i for os. Eller Blaa;

gaardsplads, der ejer en vis folkelig Kraft. Eller

Placeringen af Grundtvigsk irken paa en Bakke,

hvorfra Kirken ses vidt o v e r Landet og Byen.

D er har været Muligheder fø r en straalende O p ;

bygning af nye Huse langs H o lm e n s Kanal, men

Chancen er forspildt, — man er nu igang med

halvmodern e og gammeldags Facader i hver Ende

af Gad en . Formentlig vil det gaa her søm ved

Ostre Allé, h vor Beb yggelsen trod s Censur blev

til den rene Pærevælling.

En kunstnerisk Regulering af R idebanen , m ed

Omdann else af denne til Brug for F o lk em ø d e r

eller lignende Formaal, maa ligge lige for. R ide;

banen er nu et Mora d s, Springvandet en sød lille

provinsiel Straale, og Buegangene i d y b es te Før;

fald.

Borgergadekvarteret maa jo renses; — hvad

planlægges der d é r ? Skal A realet blot v ed K om ;

munens H jæ lp gøres til G en s ta n d før sædvanlig

Grundspeku lation , eller kan Byen her skabe noget

folkeligt værdifuldt.

N o g le faa M onum e n ta lo p g a v e r er nu nævnt,

og jeg mener ikke, jeg d erm ed har fjern et mig

fra Artiklens egentlige Formaal: M o num en tern e;

thi Løsning af disse O p ga v e r vil blive Æ r e s;

monumen ter for de Folk, der bringer d em til

Genn em førelse.

Viggo Sten Møller.