F O R S K Ø N N E L S E N
B yggemaade. Vi undersøgte naturligvis ogsaa alle
disse Muligheder, saavelsom An læg af nye Fløje
i Parken, men arkitektonisk fandt vi ingen af
disse M e to d e r særlig tilfredsstillende, og navnlig
var vi stærkt im od en Beskæring af Parkarealet,
- ja i det hele taget m o d et bygningsmæssigt
Indgreb i det G rønn e .
Vi vilde gerne væk fra den
Tro, at Parkerne fortsat skulde være Reservater
for fremtidige kommunale eller statslige Bygnim
ger
— Filet’er, man skærer af, naar det passer i
Krammet. D et k ø b en h a v n s k e Parkareal er for
lille, det maa fastslaas med Firetommersom . Af?
stobningssam lingen burde da enten anbringes i
en N y b y g n in g i f. Eks. det nye Universitetskvar*
tcr, idet den er en udpræget Studiesamling, og i
f. Eks. Berlin anbragt i Universitetet. Eller ogsaa
maatte den ind i en ældre Bygning inde i Byen.
V i valgte dengang at foretage en Undersøg else
af Muligheden fo r at udny tte Garderkasernen
langs Ø ste rv o ld . Det var en stor, primitiv Byg?
ning, som taalte en Ømb y g n in g , og trods alt,
hvad der kunde siges i mod sa t Retning fra M ilb
tæret, b e tø d en Flytning af Soldater og D epoter
en decideret Sikring af Rosenborg,
foruden at
Ek sercerp ladsen kunde lægges til Haven,
en
meget positiv Gevinst, foruden Husrum.
Forslag
til denne Bygnings ændrede Brug findes gengivet
i ov ennævn te N umm e r af „T ilsku eren “ . Der blev
indvundet betydelig fo r ø g e t Plads til Samlingen
(ca. 50 pCt.), og det blev muligt at skaffe en
haardt tiltrængt „R y tte r sa l“ .
D e t er af Pladshensyn umuligt her at argument
tere m od den almindelig udbredte T ro, at et
Museum skal udvides i det uendelige. I en Kro?
nik i „Politiken “ 20. April 1937 har jeg sammen
med Maleren Egon Mathiesen skrevet omSporgst
maalet. I Museets offen tlige Udstillingsrum bor
kun findes klare, typiske U d try k for H øjdepunk t
terne i den historiske og mod ern e Kunst. A lt
det, der understøtter V id en sk ab en og tjener In*
teresserede til Studiemateriale, horer h jemm e i
Studiearkiver, saaledes som de nuomstunder ind*
rettes i mod ern e Museer. A t skaffe g od Arkivt
plads er en af Opga vern e ved en Reorganisation
af Kunstmuseet, og efter Uda rb ejd e lsen af vort
Projek t 2 har vi indledet A r b e jd e t med et 3. Prot
jekt, hvor alle de skjulte Muligheder — lidt utiL
gængelige for os udenfor Murene — som ligger
gemt i Gaarde, Kældre og Lofter, tages op til fort
nyet Bearbejdning. Der er for os ingen Tvivl
om, at man inden for Murene vil være i Stand til
at lose Opgaven paa en Maade, der vil tilfredst
stille i en lang Aarrække fremefter.
— Det maa efter min Mening være en Op g a v e
for Forskønnelsesforeningen at kæmpe for ubet
skaaret Bevarelse og, om muligt, Forbedring af
vore sparsomme Parkarealer, saaledes som Fort
eningen med Held har kæmpet for Christianst
havns V o ld , og jeg betragter Henvendelsen til mig
som U d try k for en Interesse netop i den Retning.
Det er i V irkeligheden indirekte Barnemord at
indskrænke Byens grønne Omraader.
Viggo Sten Moller.
Skitse af K unstm useets nye Forhal.
Efter „Tilskueren", 1933.
1 5