28 / 286
F O R S K Ø N N E L S E N
stillingen om Taarnet er altid levende og nær*
værende for os.
Nu i Sommer holder Taarnet Jubilæum. Den
7. Juli er det 300 Aa r siden, at man nedlaede
G rund sten en og tog fat paa Op forelsen . O g stadig
staar denne mærkelige Bygning midt i Byen og
hævder sig i Kraft af sin robuste Ma jestæt trods
Lysreklamer, trods Plakater og Skilte og alle de
andre h øjttalend e Elementer, som en By bestaar
af nutildags.
Selvom man ikke kan give rige G a v e r til Jubi*
læet, kan der nok være G ru n d til nu til 300*Aars*
dagen at tale lidt med den gamle om Ø n s k e
sedlen.
For at tage „d et indre" forst, saa ønsker Taar*
net sig sikkert kun eet: — at det maa blive ved
at spille en Rolle i Byens Borgeres Liv. Runde
Taarn haaber, at der altid maa være Born, som
synes det er m o r som t at lobe nedad Sneglegan*
gens Murstensgulv, at g emme sig i Murenes
N ich e r og at h ore Ekkoet af egne Raab for*
stærket af den sn oed e Tøn d ehvæ lvin g .
Runde
Taarn ønsker, at der altid maa være Fædre og
M o d r e og Skolelærere, der fra dets — hvad
I Iojd en angaar — beskedne, men til G engæ ld
b ek v emm e Ud sig tsp latform udpeger Taarne og
Kupler og Skorstene for deres andægtige T ib
hørere. Runde Taarn er glad for, at det paa sine
gamle D ag e kan bruges som Basis for Lægmænd s
og V ismæ n d s Granskning af Natteh im len s Mv*
sterier, og Runde Taarn vil sidst, men ikke mindst
se sin Fremtid sikret, hvis den særlige Stemme*
klang, der kom frem v e d Omtalen af Taarnet, og
som den norske D am e havde lagt Mærke til, ab
drig maa forton e sig helt.
K omm er vi til det mere haandgribelige, saa
kunde jeg g o d t tænke mig, at Taarnet i sin store
Fordringsløshed n ø je d e s med at sige: „Jeg ønsker
bare at blive holdt skikkelig v ed lig e “ ; men vi,
som har n oget tilovers for den gamle M edborger,
kan maaske n ok finde en og anden Overraskelse,
som alligevel vil vække G læde.
Livis vi beg ynd e r nedefra, saa er der straks
Indgangsdøren. Den har vel de færreste tænkt
noget ved, og det er maaske en D yd , men naar
man tvinges til at se n ø je r e paa den Slags, kan
man g o d t se, at Christian den Fjerdes Taarn nok
kunde fo r tje n e en solidere G a d e d ø r end den
malede Fyrretræsdør, som det nu har. Mens vi
er ved Indgangen, skal ogsaa to Stentavler næv*
nes, som sidder v ed Portalens to Sider; de er nu
temmelig svære at granske, men hvis de blev ren*
set for Snavs og Bogstaverne blev forgyldt, som
de vel en Gan g har været, saa kunde man
i al
hald hvis man kunde Latin — læse noget her om
Taarnets Historie.
1
Ivis vi derefter vil kigge op ad den trinde
Krop, saa maa vi tænke paa, om den graa Ge*
mentpuds, som nu dækker Felterne mellem
1
aar*
nets otte Pilastre, ikke skulde skjule noget, som
det var rart at faa frem. Pudselaget er ikke ældre
end fra 1869; for den T id var selve Murstenene
synlige paa hele Taarnets Flade, og hvis Murvær*
ket i kke er altfor mangelfuldt inden for (tler maa
vel have været en fornuftig Mening i, at man
pudsede det), kunde det være interessant at
prøve, om ikke en Murstensflade vilde klæde
Taarnet og gøre det mere sammenhængende
med Kirken.
I Taarnets Indre vilde tler ogsaa være Mening
i at foretage en Forandring tilbage til noget op*
rindeligt, som nu er anderledes: O verst o p p e i
Taarnet er der en Etage med vandret Gu lv; den
har nu et fladt pudset Bræddeloft, men oprinde*
lig havde denne Etage T ø n d e h væ lv in g ligesom
Sneglegangen. Hvælvingen blev vist forst fjern et
i 1869.
Saa er vi k omm et helt op paa P latformen og
kan nævne en Forandring, som kunde være on*
skelig, men som vel desværre ikke er mulig: et
Stykke inden for Christian den Fjerdes gamle og
kunstfærdige G itter blev der i 1880*erne opstillet
et h ø jt Sikkerhedsgitter, som uomtvistelig mis*
klæder Taarnet. D et ses tydeligt paa gamle Bil*
leder, at den lave brede Linie af det yd re G itter
er meget bedre som Afslutning. Men — det gaar
nok ikke at tage det væk; det gamle G itter er
kun god t en Meter højt, og det staar helt uden*
for G esim s og Tagrende, saadan at man allerede
i Sprækker under G itret faar et G lim t at se af
G a d em y ld e re t dernede. Selv i vore fly ven d e T id er
giver saadan noget vel de fleste Mennesker ubc*
hagelige Fornemmelser i Mellemgulvet, og hvor
længe vilde det vare, for kaade Drenges Klatren
endte med slem Forsk rækkelse?
Tilbage er at tale om Observatoriet.
Indenfor Runde Taarns Historie danner Op*
bygningerne paa T o p p e n et særligt afvekslende
Kapitel. Selve Taarnet har staaet fast og saa
godt som u forandret gennem T id ern e; men oven*
paa det flade Tag har der i T id e n s L o b været op*
fort mindst fem forskellige Bygninger, eftersom
Ildebrande har hærget og skiftende Krav har
n ød v en d ig g jo rt Omby gn ing er.
21