F O R S K Ø N N E L S E N
Lire“ , i hvilken Artikel han m ed Ud gang spunk t i
den for nævnte Brand i Johannes*Kirken g jo r d e
o pmæ rk s om paa, at Sikringen af h ø je Taarnspir
im od Brand er vderst slet. Han fastslog, at til
T r o d s for, at Johannes*Kirkens Spir ikke var sær*
lig h ojt (43 m ) i Sammenligning med andre koben*
havnske Taarnspir, hvis H ø j d e ligger omkring
100
m, lykkedes det kun v e d et meget energisk
og u dh o ld end e A r b e jd e at slukke Branden o g hin*
dre en N edstyrtning, der vilde have truet hele
Kirken m ed Ødelæggelse. Idet Brandchefen i
denne Forbindelse m inded e om Branden i Jeru*
salemskirken i Rigensgade den 21. Januar 1014,
hvor Brandvæsenet ikke var i Stand til at hindre,
at Taarnspiret, der havde en lidt ringere H o jd e
end JohanneSiKirkens, styrtede ned i Kirken og
anrettede stor Skade, fastslog han, at der af Be*
givenheden i 1933 kunde uddrages den Erfaring,
at Brandvæsenet v ed Overgangen fra Damp sp røj*
terne til de mere effektive M o to r s p r ø jte r havde
forbed ret sin Slagkraft i væsentlig G rad, men
ogsaa, at der næppe vil være nogen Udsig t til at
slukke en Brand i andre, endnu h o je re og saa
uendelig meget mere b e ty d e n d e Taarnspir her i
Byen, m e d m indre Branden opda ge s saa betids,
at Brandvæsenet kan faa n edkæmp et Ilden, inden
den faar bredt sig fo r meget.
Efter at det for nævnte Ud valg havde faaet
samlet det til Sagens Belysning fo r n ø d n e Mate*
riale, sendte man bl. a. ogsaa med Henvisning til
de foran citerede Udtalelser af en paa dette Om*
raade saa erfaren M an d som Brandchefen den 17.
D e cem b e r 1934 en Skrivelse til samtlige de Auto*
riteter, der i denne Sag maatte være interesserede,
idet man pegede paa, at en Taa rnb rand ikke alene
vil kunne b e ty d e en total Ødelæg g else af vedkom*
mende Kirkebygning, men ogsaa vil kunne b etyd e
en Fare for de om liggende Huse, især i tætbyg*
gede Kvarterer. A t saadanne T ilfæ lde kan ind*
træffe, nævnede B rand chefen i sin A rtikel adskil*
lige Eksempler paa. M est bek endt i saa Hen se end e
er Branden i Michaélis*Kirkens Taarnspir i Ham*
borg i 1906, hvor Spiret styrtede ned, dels o v er
Kirken, dels over de nærmeste Huskarreer, og for*
aarsagede betydelig Skade.
Udvalgets Skrivelse var stilet til Kirkeministe*
riet og blev, da Udvalgets Bestræbelser tog Sigte
ikke alene paa Kirketaarne, men paa Taarne i al
A lm indelighed, i A fs k rift sendt til Indenrigsmini*
steriet, Københa vn s Magistrat, Frederiksberg Kom*
munalbestvrelse samt til en lang Række Kirke*
bestyrelser.
Ud v a lg et fr em d r o g som et forbilledligt Eksem*
pel paa Sikring af T aa rn sp ir det i V o r Frelsers
Kirke indrettede Sprinkler*Anlæg, der efter alt
fo relig gende maa antages at fr em b y d e en væsent*
lig Sikring m od , at denne Kirkes Taarn ø d elæ g g e s
v ed lld svaad e indefra.
U d v a lg e t var selvfølgelig klar over, at de m ed
et saadant Sprinkler*Anlæg fo r bu n d n e U d g ifte r er
ret betyd e lig e (A n læ g e t i V o r Frelsers Kirke havde
kostet 21,000 Kr.), — at just den nævn te Kirkes
Taarn er blevet det fo rste h e rh jemm e, der sikre*
des, sky ld es næpp e nogen T ilfæ ld igh ed , naar hen*
ses til, at dette Taarn er et af K ø b e n h a vn s skon*
neste og mest karakteristiske — og K irkebesty*
reisen fo r bem e ld te Kirke har d er fo r Krav paa
O ffe n tlig h e d e n s T a k fo r den O ffe rv ilje , der her
er lagt fo r D ag en v ed i T id e at gore, hvad der
staar i menn eskelig Magt fo r at sikre T aa rn e t
m o d Ødelæggelse.
M e d e n s Sprinkler*Anlæg vel principielt altsaa
maatte siges at være den mest e ffek tiv e Sluknings*
foranstaltning, saafrem t de ø k o n om is k e Mulig*
heder fo r dens G e n n em fø r e ls e iovrigt er til Stede,
p e g ed e U d v a lg e t i sin H en v e n d e ls e til Myndig*
h ederne paa en Rækk e subsidiære Forholdsregler,
der ikke vilde kunne m e d fø r e uoverstigelige oko*
n om isk e V a n s k e ligh ed e r, men som dog,
naar de
blev gjort obligatoriske,
i n ogen G r a d vilde kunne
b e ty d e F orbedring i Sammenligning m ed de be*
staaende Forhold.
Disse F orhold sregler er fø lg e n d e :
1. Et absolut og k ategorisk F orbud m o d Tobak s*
rygning o v e r fo r de Personer, der fæ rdes i
Taarnene, et Forbu d der ogsaa maa om fa tte
de m ed R epa ra tio n s a r b e jd e r b es kæ ftig ed e
Haandvæ rk ere.
2. F o rbud m o d A n v e n d e ls e af aabent Lys ved
Ringning o. 1. og Paabud om A n v e n d e ls e af
elektriske L omm e ly g te r.
3. E ffek tivt T ilsy n m e d de i Taa rn en e beskæf*
tigede Haand væ rk ere , fo r saa v idt angaar An*
vendeisen af aaben Ild. Især b o r der sorges
for et dagligt effek tiv t E ftersyn, naar Haand*
værkerne har forladt A r b e jd e t. Saafremt det
paagæ ldende A r b e j d e kræver A n v e n d e ls e af
aaben Ild i Taarnene, burde der væ re Brand*
vagt til Stede i hele A r b e jd s tid e n .
4. E ffek tivt E ftersyn af L y na fled e rn e m ed m indst
en Gan g aarlig foretag et Maaling af Lednin*
gerne.
3 8