51 / 286
F O R S K Ø N N E L S E N
| ] ( K o l v K i i i i i % K K | t « i ' s s M i i i : i i i l .
Af Sigurd Swane.
N
aar man er flyttet ud paa Landet og lever sit
Liv der, opda ge r man atter m e d Undren , at
M ørk et igen bliver en Væ r d i fo r en, som det var
det i ens Barndom.
Paa denne Aa rstid er Skumringen kort. H v a d
man endnu har at gore ude, sætter man ekstra
Pres paa, om man ikke kunde naa at afslutte det,
inden M ø rk e t falder. M en
naar
M o rk e t falder, er
der en d y b Hvile og Skønhed v e d det. D e t er
Dagens, D ø gn ets store Skel i ens Tilværelse.
Maaske bliver det Maaneskin, og da er det et
fantastisk Halvlys, der lægger sig ov er V e rd en .
Man ser paa de kendte Ting, Træer, Huse, Mars
ker, det er, som om de har faaet en helt n y Bcs
tydning, som om N y tte h e n sy n e t er strøget af
dem. Nu leger Jorden og Maanen sammen. Nu
er det en fortryllet V e r d e n . N u gælder kun Skøns
heden. Solen taaler vi ikke at se uden i dens
slørede Op g ang og Nedg an g . M en Maanen, svæs
v ende i rolig Balance paa den d y b e H immel, som
vi ikke v e d om er lys eller mørk , viser os gens
nem sin egen fattelige Form selve Un iverset. D e t
er, som g enoprettes n o get fo r en eller i en, n oget
man maaske knap vidste, man havde mistet, en
helt tabt V e r d e n .
Eller det er en maanelos A ften , der komm er, og
maaske Skyerne skjuler H im lens Stjerner — saa
er der m ø r k t o v e r V e j e og Marker herude. Der
tændes Ly s bag Ruder, der ligger et Sted paa
Him lens tungt hængende Skydækk e et lavt Lyss
skær fra en m ile fje rn By. O p ov er en Bakke, bag
en Gaa rds eller en L an d e v e js Træer, o v re paa
den anden Side F jo rd en kastes i hastigt svins
dende G lim t Lyskegler op i Luften fra langt borte
forbisusende Biler. Men omkring os bliver Mors
ket tættere og tættere. D e n sorte Hund er ikke
længere til at skelne, dens L ø b er ikke til at hore
fo r Blæstens Susen, men med smaa Mellemrum
strejfer dens b lød e Snude ens Haand. Saa ved
man, den er der.
D e t var denne samme T id, som eventyrligt fors
andrede ens Ba rndoms Dage i Byen. N e t o p nu
staar vel igen Frederiksberg Hav es og Sonders
markens Kastanier og B og e og h ø je Linde i deres
glød en d e Efteraarspragt. Solen har lyst ov er dem,
og Menn e sk e r har nu, som dengang jeg var en
lille Dreng, der betaget stirrede op i det d øm te
Lov, indsuget deres Pragt.
M en saaledes som vi dengang o p le v e d e Fors
v andlingen fra den lyse Dag til den m ø r k e Nat,
saaledes op le v e r hverken Born eller V o k s n e den
nu paa disse Steder. — Hvilken V æ ld e der blev
ov e r de gamle Træer, naar deres Farver langsom t
slukkedes i M o rk e t! H ø j t op m o d de d riv end e
Skyer fo r to n e d e s deres K ro n e r tungt og massivt.
D er ble v tæt af M o r k e mellem Stammerne. Bus
skene v e d G a n g e n e var som b io d e Puder, der
for e n e d e en hel v an d re n d e Familie til en tæt
samm enbun d e t Enh ed — eller et m o d e n d e eb
sk ende Par til en d o b b e lt s ø dm e fu ld og hemmes
lighedsfu ld Samhørighed. Fuglene pu slede i L o v e t
—- var Kragerne der allerede, eller var det kun
i D e c em b e r s og Januars blad løse K ro n e r de lars
m e d e og skæ ldte, men s de sogte Hvile paa de
vaad e eller rimk old e G r e n e ? Kun faa, svage Lygs
tcr kasted e deres Skær et k ort Stykke ind i Pars
kerne —- V a l b y Lang gade og Fasanv ejen var ads
skilt fra dem v e d Ma rke r og store Gartnerhaver,
og
de
var selv kun sp a rsom t o p ly st af spredte
Lygter — kun faa Steder b e g y n d t e de h ø je Hu se
at trænge sig nærmere ind paa de skovag tigt
susende Parker.
Ja, naar den lille K lo k k e klem tede til Lukning,
og man sogte ud til Smallegade eller Frederikss
berg Allé, var Forskellen ikke saa forfæ rd e lig stor.
D e r var lang A fs ta n d mellem de b e s k edn e Lygter.
Imellem dem gik man i et Slags LIalvmorke, duks
k e d e et Ø je b lik ind i deres gule L y s og fø lte saa
hver G an g M o rk e t ba gefter d y b e r e og endnu inds
holdsrigere —- h v o r ly ttede man saadan en A f t e n
til de nye Fortællinger og E v en ty r eller de gamle
om og om begærede, som ens Far utrætteligt fors
talte m ed en Barnehaand i hver af sine, sk iftende
mellem de 3— 4, som lige ivrigt attraaede dem.
I F rederiksberg Allé, h v o r K irkeg aa rd en paa den
ene Side, S ommerly st og A lle enb e rg paa den
anden o p to g den fø rste Del, og v id e re V illaer og
gamle L and sted er endnu ret ubrudt fulgte hins
anden, var der næsten ingen Butikker, hvis Lys
k om G a d e n s Ly gter til H jæ lp , men selv i Gader,
hvor Butikkerne laa tættere, som i Smallegade,
Falkonérallé eller paa G amm e l K o n g e v e j, d o g endnu
delvis V illa v e je m ed T ræ er langs F ortov ene, var
det Lys, de gav, i Reglen sp arsom t n o k til Oplyss
ning af selve V in d u e r n e og havde ikke meg et tib
ov e rs til Gaden . — O g saa her fø lte vi H im lens
4 4