Previous Page  54 / 286 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 286 Next Page
Page Background

F O R S K Ø N N E L S E N

Porten til Ejendommen Sølvgade 26.

rere det Indtryk, at T id en s Jag efter Farver gans

ske har ladet A rk itek tern e glemme den praktiske

Side af Sagen, nemlig at der slides paa et Hus,

og at det gælder om i saa h o j G ra d som muligt

at anvende slidstærkt Materiale paa udsatte Stes

der og ikke bejle alt for stærkt til Malerens Pen*

sel. Se f. Eks. N y r o p s Raadhus og H ov edban es

gaarden. Ha v d e disses D o r e og Indfatninger været

malede, vilde de forlængst have været odelagt

eller ogsaa have kostet saa meget i Reparationer,

at Omk ostn ing e rn e derved langt maatte over*

skride D iffe ren cen i An skaffelsespris. Selv om

jeg under alle v ore dygtige Malere det godt, fris

stes jeg d o g til at tro, at A rk itek tern e i for hoj

G ra d kikker til Malerpotten, thi det er evident,

at mangen en henrivende malet Indgangsdør

næppe n ok er afleveret, fo r den er molesteret.

Lidet praktisk, og i Længden alt for kostbart!

V o r e fortræ ffelige A rk itek ter b or gaa i Brechen

for disse O pga vers Losning og øge Bygherrernes

Interesse fo r de nævnte Forhold.

Foreningen til H o v e d sta d e n s Forskønnelse,

synes jeg, vilde indlægge sig virkelig Fortjeneste

v e d at søge Publikums Ø jn e aabnet for den

Væ rdi, der ligger gemt i den forstandige og

skaan somme Behandling af v ore Dore, vore Porte

og v o re Vejvisersk ilte, thi ogsaa denne Side af

Byens An sigt præger dens Beboeres kulturelle

Stade. Spadsér omkring i det indre K ø benha vn

og se de sk ræk indjag ende Eksempler og sammens

lign dem med f. Eks. Porten i Sølvgade 26 og Graas

brø d r e to r v 16, to gamle E jend omm e , hvor Anvens

delsen af fo rhold sv is beskedne M idler har skabt

en Nob lesse , som mang foldige andre E je n d omm e

maa savne alene paa G run d af Portenes og Døres

nes V a n r ø g t . ---------

Jeg vil i denne Forbindelse endnu nævne

Huse

s

nes Sokler.

H v o r fo r vises der saa grænselos mangs

lende Forstaaelse fo r An v e nd e lse n af slidstærkt Mas

teriale til denne Bygningsdel. H v o r fo r er „cements

pudset til Bun d s“ saa u d b r e d t? Er det f. Eks. ikke

trist at se Nationalmu seets nye Fagader og Pilas

stre ramponeret, som havde de staaet i Hundrede

Aar. H jø r n e r og Kanter bærer allerede nu Præg

af Slag og Slid fra forbipasserende, og saadan

vil Forfaldet fortsætte, hvis ikke en meget rigelig

V ed lig eh o ld e lses k on to stilles til Raadighed.

Enhver A rk itek t burde have den slidstærke og

4 7