53 / 286
F O R S K Ø N N E L S E N
Porten til Ejendommen Graabrødretorv 16.
solsv edn e eller fr ø n n e d e T ræp la d er, som engang
har kendt bed re Dage, pranger som „R e k lam e “
for Beboerne. K ø b e n h a vn er bery gtet fo r rampo?
nerede D o re og Porte. M e g e t er der g jo r t i de
senere A a r fo r at raade B o d herpaa, navnlig fra
Stormagasinernes Side, men i de E je n d omm e ,
hvor der b oe s „til L e j e “ , robes alt fo r o fte mangi
lende Forstaaelse og Interesse fo r denne ikke
uvigtige Side af By en s Fy siognom i.
V o r e u dmæ rk ed e A rk itek ter kunde gore meget
til Æ n d rin g af disse F o rho ld v ed A n v e n d e ls e n af
egnede Materialer. Jeg har selv b y g g e t en Del,
men naar jeg har berørt disse Spørgsmaal med
Henblik paa fremm e d e Huse, har jeg h yppigt
m ø d t den Bemærkning, at B y gh errerne ikke vilde
bevilge Pengene. D e t tør jeg ikke tro paa, thi
Forskellen i Pris mellem Na tu rtræ sd o ren og den
malede D o r er saa ringe, at den ikke kan spille
n ogen Rolle for hele Bygn ingens Ø k o n om i, og
d o g b etyd e r den saa meget. Jeg har langt sna?
4 6
seligt af smukt holdte Indgangsd øre med dekora*
tive Dørham re, som sjæ ld en t benyttes, fo rd i man
nu til Dags har Ringeapparater, men de smukke
gamle D ø rh am re b ib eh o ld e s fo r den dekorative
V irkn in gs Skyld. Man g e Steder gaar Bestræb eb
serne fo r Bevarelse af smukke D ørpa rtier saa
vidt, at der i R e g n v e jr og stærkt Solskin trækkes
farvede eller stribede Presenninger for Døren e.
Saa m eg en Omhu ofres der paa at bevare de
smukke D ore, at man m ed Rette kan kalde L om
don de velholdte D ø re s By.
Den samme Sans fo r Skønhed og Renlighed
præger Dørskiltene, hvad enten de sidder paa
E jend omm en e s Fagader eller paa D o ren e: altid
rene og straalende blanke.
An d e rled e s hos os. Kik paa de mange udruser?
k ede Mahogn itavler v ed Indgangsdørene til Huse
m ed flere V irk som h e d e r! Mæ rker af borttagne
Skilte røber Fraflytninger; n ed siv ed e IrsAflejrin?
ger, gamle Skruehuller, uensartet Skriftvalg og