52 / 286
F O R S K Ø N N E L S E N
svim lend e D y b ov er os, vi saa T ræ er og, hvor de
fandtes, de h ø je Huse fo r to n e sig op i Mørket,
itegnct de sparsom t op ly ste V indu e rs gyldne
M øn s tre — ogsaa her var vi i Pagt med det V e jr,
der k om o v e r os ude fra V e st, fra det bø lgen d e
Sjælland, ja længere borte fra, eller østfra lige ind
fra det friske Sund (fo r da var det saa friskt, at
man selv ved Lang ebros Badeanstalt m e d Undren
kunde staa og se en R e je med Hale og Ben ud*
spilet af ukendte G ru n d e gaa paa Langfart 5 A len
n ede vel, m idt mellem Bund og Overflad e).
O g gik man ind genn em Byen, da man blev saa
stor, at man b e g yn d te paa det — og det g jo r d e
man tidligt, der var jo ingen Færdsel, et Barn
ikke nemt kunde vare sig im od — , og man op*
levede A fte n e n s K omm e der, saa var Forskellen
heller ikke her ov e rvæ ld end e , skøn t Strøgets Bu?
tikker syntes en festlige nok.
O g der o p le v e d e man de h ø je Taarne. Fløjere
end T ræ e rn e rakte de op m o d den m ørk e Him?
mel, dunkle og højtidelige o v e r de m ø r k e Mure
og Tagmasser, nogle m ed en gult lysende U rsk ive
som en fa stg jo rt Maane, privat for det nærmeste
Kvarters Gader, stod de der og ligesom holdt
LTlkig for os Smaakravl n ede i Bunden af dem.
Længere end Hu sene hernede holdt de paa det
sidste Skær af Dagen, friere end de m o d to g de
Blæst eller Regn derude fra. N e d o v e r deres ir*
g rønne Spir spillede Maanen s Straaler, eller deres
mørk e Silhouetter gik fo r Stjernernes Lys for
atter at lade dem tilsyne paa den anden Side,
e ftersom man gik. Endnu stærkere end
vi op
levede
Taarnene baade Dagen og N a tten — men
de forstæ rk ed e v o r Ople v else af begge Dele, og
rungede saa K lokk er ud fra dem i M ø rk et, var
det en betagend e Kulmination af deres Liv.
O g hvad er Taa rn es Betydning, hvis det ikke
netop er at leve saaledes?
H v em har egentlig fundet paa, at Taarnenes
Fred og stolte, en somm e Liv skal forstyrres af et
billigt (eller dy rt) reklamemæssigt Lys, naar de
efter M ø rk e ts Fald skal have R o — og skænke
os
noget af den haardt tiltrængte R o og Følelsen af
at være i Pagt med n oget h ø je r e og stø rre? Skulde
det være en dygtig Sælger af P r o je k tø r lam p e r ?
(Flatten af for en saadan smartness!) — Men mon
det ikke var paa T id e at bremse den Forretning.
Lad Taarnene k omm e med i Lyset, naar Byen
er illumineret, naar Gu ldæblern e springer, naar
Raketter gaar tilvejrs i Ome gn en s Haver, og alt
andet fester, fordi vi har naaet et eller andet, vi
maa feste for. M en lad os ikke til daglig krænke
deres A l v o r og deres Væ se n s Art. Jo mere hele
Byen hver A fte n straaler som et T ivoli, jo mere
væ rd er det, at
de
staar udenfor.
Malergaarden, Plejevup pr. Grevinge, Oktober 1937.
1
u d k i k I f w a a r d e .
Af Direktør J. C. Petersen.
G
aa en Tu r omk ring i Byen, f. Eks. i C ity ;
kvarteret og dets Omegn , og faa Ø jn e n e op
for den saa udbredte, beklagelige Mangel paa Sans
fo r v e lhold te D ø re og smukke Indkik i Gaardene.
Forhold svis nye E je n d omm e skæmmes alt for
o fte af ramp onerede, slet holdte Døre, og K ikket
ind ad en Port aabenbarer ligesaa o fte en be?
skæmm en d e Mangel paa Skønhedssans hos den
be stemmen d e Part. F. Eks. synes de forhold svis
nye og meget v e lb y g g e d e E je n d omm e i Christian
I X ’s Gade?Komplek set, for hvilke
Emil Jørgensen
var Ark itek t, svigtet af de g o d e Aand er, thi Mage
til mo lesterede D ø r e og Porte, i Særdeleshed i
G amm e l M øn t, skal man lede længe efter. Den
forbipasserendes Indkik gennem en altid aa b e n -
staaende Port standses af en Række Skraldebøt?
ter, og de ødelagte V e jv ise r sk iltc ved Indgangs?
dørene rundt om i Kvarteret raaber h ø jt om, at
E je n d omm e n e i T id en s L ø b har skiftet Beboere.
I R om og andre Steder i Italien, h vor Husene
o fte gør et udvortes pauvert Indtryk, udsmykk er
man Gaa rd en e v ed som Pendant til Porte at an?
bringe Skulpturer, Brønde, Plantedekorationer,
Springvand eller andre dekorative Ting, der glæ?
der Ø je t og giver E je n d omm e n e et tiltalende
Skønhedspræg til G læ d e baade fo r Beb oern e og
de forbipasserende.
I Englands Storbyer, navnlig L o n d o n , hvor Hu?
senes Facader, bortset fra de meget store N y b y g ?
ninger, nærmest minder om Fabriksbygninger,
ofres megen Omhu paa Indgangsdørene. K omm e r
man rundt i L o n d o n s Periferi eller i de mange
gamle Kvarterer, f. Eks. i G a d e rn e bag O x f o r d
Street og i May fa ir Kvarteret, fanges Ø je t ustand?
4 5