91 / 286
V i
var fornylig med Forskønnelsesforeningen
ude i Husumogsa — ikke langt fra det Sted,
hvor Linie 2 nu har faaet Endestation —
Resterne af det gamle Husum, Gadekær og
Sprøjtehus
Side
omSide
m e d L a n d s b y e n s
Sma#
huse.
B r ø n sh ø j K irk e og B rø n sh ø j gam le
Skole
(nu vistnok
Fo lk eb ib lio te k ) — er
deenesteMin#
der omdet Brønshøj, der vedAarhundredskiftet
opslugtes af Kobenhavn.
V a r
det ikke en Idé at
bevare Resterne af Husum, gemme engammel
Landsby midt i den voksende Storstad. Det er
alligevel noget andet
en d
at stille gamleHuseop
paaenMuseumsplads!
Tomsga
ard sv e j h a r K ob e n h a v n s
største og
længste Huse,
fra R a a d v a d v e j
ser
m a n
udover
Bygrænsen ogSoborg Mose,
der
netop erunder
„Sanering“, ikke saadan
a t
Naturen forsvinder,
tværtimod, her er
K o b e n h a v n s
storeNatur#Rcser#
vat. Vi serover
m o d G r u n d tv ig s
Kirken, Var#
tegnet pa
B ispen s Ba kk e, d e n e n e ste
Domkirke
bygget i vor
T id. O r g e l t a am e t k n e js e r
over den
lille nyskabte
By p a a Bjerget.
Den nordreDel af Kobenhavn har aldrigværet
egentligtOverdrev. Derude passedemanpaa. Dér
skulde der være fint. Det nye Emdrup klynger
sig til Soen, langsLyngbyvejen fortsætter Byen
udmodNord (RækkehuseneSyd for Geelskov er
enslem Vandalisme); dennye Strandvej, Blidah#
Parken og BellevuesOmskabning har bragt helt
nye Momenter ind i den gamleStrandvej.
Og sa er der Amager. De gamleSundbygader
—Sundbyosters og Sundbyvesters —liger end;
nu tilbage bag de nye Boligkomplekser. Ogsa
der erder Fremskridt. I den „gamle“ (alt erre;
la tivt) Holmbladsgades og Norgesgades inderste
Del er der Eksempler paa det daarlige Byggeri
fra vore Fædres Tid. Det nye er friskt og luf;
tigt. —
Jeg tror, at vi Forskonnelsesfolk i det hele og
store kanværetilfredse meddet nye Kobenhavn,
med Storstadens Periferi. Der er skabt rigtige
Menneskeboliger, vi træffer kun lidt af det Rod
ogdenUhygge, der kan følge i Storstads;Skabeb
sens Spor. Ikke alt hvad der bygges r skønt.
Der er—ogsa Nord pa—Steder, hvor Bybil;
ledet erblevet uroligt, hist og her sa uroligt, at
det gor ondt i Øjnene. Der er Arkitekter, der
pynter deres Murstensflader med Monstre i for;
skelligt farvede Sten. Der er, efter min ringe
Mening, for mange Steder, hvor man bruger Ce;
mentpuds eller gule Mursten i Stedet for de rode
Mure, der liver op i vort gra Klima, har gjort
det nye København til de rode Murstens By.
Men naar destørste af vore Forgængeres Misfor;
sta elserrettes, de værste Pletter vaskes af, naar
Byplanlov—■og for de grønne Omraader Natur;
fredningslov — bruges paafornuftig Maade, og
naar densidsteLosseplads forsvinder, vil Købem
havn have et Overdrev, enhver arbejdende og
voksende Storstad kan misunde den.
Aulaen i Grundtvigsskolen (Stadsarkitekt
P.liolsøe).
Gennem Vinduet Udsigt mod GrundtvigssKirken.
2 8