15 / 182
12
en dyb Kompliment. Da han naaede Porten, kom Holberg
løbende efter ham og sagde: »1 har glemt at betale Bogen!«
Begtrup trak nu i en Fart Pengene frem med mange Und
skyldninger. Men han fik i Virkeligheden Bogen gratis, da
den anden Student, som stod paa Gaden og blev Vidne til
Samtalen i Porten, naturligvis maatte betale sit tab te Væd-
demaal. — Dette lille Træk vidner om en vis humoristisk
Sans hos min Oldefar. Og det stadfæstes yderligere ved
nogle smaa Molbohistorier, som han i ægte Holbergsk Stil
har meddelt i et af sine senere Skrifter.
Efter at have været Huslærer hos Forpagter Erik Frisen-
berg paa Holbækgaard blev han i 1740 kaldet til Sognepræst
i Vistoft paa Mols. Mens han i den Anledning var i Køben
havn for at præke til Dimis, overtalte hans Velynder Pro
fessor J . P. Anckersen ham til at tage Magistergraden. —
I Vistoft blev han siddende til sin Død i 1786. Fra 1772 var
han tillige Provst i Mols Herred. — I 1744 ægtede han
Christine Augusta Bruun, som var Datter af Sognepræst
Gregers Bruun. Hendes Moder giftede sig som Enke med den
lærde Rektor
Jens Worm
i Aarhus, der bl. a. har udgivet
det første dansk-norske Forfatterleksikon. Med ham stod
Magister Begtrup, der altsaa var hans »Stesvigersøn«, paa
en meget venskabelig Fod. En af Begtrups Døtre blev siden,
med Jens Worm som Mellemmand, gift med den bekendte
Rektor
Johan Henrik Tauber
, som har skildret denne Be
givenhed paa en meget aabenhjertig Maade.
Min Oldefar var ikke alene en velstuderet Mand, men
ogsaa en fremragende praktisk Landmand og Havedyrker.
Han byggede Præstegaarden i Vistoft op, som den tildels
staar endnu, og har efterladt sig en omhyggelig Beskrivelse
af dette Foretagende. Han anlagde en Have med Frugt
træer, mange Slags Blomster og Lægeurter. Det var den
Gang usædvanligt for en jydsk Landsbypræst og vakte
Kritik hos hans Embedsbrødre. Men det varede ikke længe,