13 / 182
10
Guds Ord rettelig, da tør de slet intet tvivle paa timelig
Velfærd og evig Glæde, hvilke jeg ønsker dem alle ved Gud
allermægtigste, (og) Jesum Christum. Amen, Amen!«
»Dette forbemeldte kunde jeg ikke forholde at lade min
Søn Søren Pedersøn opskrive til et visse Tegn og Forhaab-
ning, at jeg med dennom alle skal forsamles og findes udi
Guds Rige paa den yderste Dag. Det unde og give Gud os
alle sammen ved Jesum Christum, Amen! — Der jeg var
75 Aar, som var paa St. Mortensdag 1609.«
Paa de følgende Blade i den gamle Bog har Per Skriver,
vistnok egenhændig, optegnet alt, hvad han har givet sin
Søn Niels i Udstyr, da han i 1612 blev Præst i Ebeltoft, og
den store Medgift, hans to ældste Døtre fik ved deres Gifter-
maal. Man faar derved Indtryk af, at han har været en vel-
staaende Mand.
Om hans Død har Sønnen Søren indført disse Linjer i
Bogen:
»Anno 1613, den 7. Oktober, døde min salig Fader Peder
Nielsøn udi Skovkjær, og blev begraven udi Hornslet Kirke.
Gud allermægtigste unde og give hannem med alle tro
Kristne det evige Liv og Salighed og en glædelig Opstan
delse paa den yderste Dag. Og var hans ganske Alder 79
Aar.«
Den gamle Bog indeholder mange andre Optegnelser, som
især har deres Interesser i, at de oplyser en Del om Per
Skrivers Forhold til Jørgen Rosenkrantz og hans Søn Hol
ger Rosenkrantz. Man ser deraf, at han var en trofast og
betroet Tjener hos disse navnkundige Mænd. Og man faar
et lille Indblik i den Maade, den lærde Holger Rosenkrantz
underviste Ungdommen paa, ved de mange bibelske og
theologiske Stykker, som Per Skrivers Sønner har indført i
Bogen. — Det har været mig en Glæde ad denne Vej at faa
at vide, hvorledes min Fædreneæt for halvfjerde Hundrede
Aar siden var knyttet til en af Danmarks bedste Adels