Previous Page  17 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 182 Next Page
Page Background

14

gjort i »Jydske Samlinger« og andensteds. Men der er mere

deraf, som fortjente at komme i Trykken som Bidrag til det

danske Folks Historie i det attende Aarhundrede.

Magister Erik Begtrup og hans Hustru havde ikke mindre

end 15 Børn, hvoraf 7 Døtre og tre Sønner naaede den

voksne Alder. — Den ældste af Sønnerne var min Farfar

Jens Worm Begtrup.

— Den anden var

Gregers Otto Begtrup,

som arvede sin Fars agronomiske Interesser. Han var i 40

Aar Professor i Landøkonomi ved Københavns Universitet

og har udgivet vidtløftige Beskrivelser af Landbrugets Til­

stand i Danmark i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. —

Den yngste Søn,

Joakim Begtrup

, blev Præst og Provst paa

Fyn. Han har udgivet en Beskrivelse af Svendborg, hvor

han i en Del Aar var Sognepræst.

Den Begtrupske Slægt, som havde en »Skriver« til Stam­

fader, bevarede saaledes tydelig nok stor Kærlighed til Pen­

nen, og jeg er tilbøjelig til at regne det for en Arv fra min

Oldefar, naar ogsaa jeg er blevet Forfatter og i fyrretyve

Aar daglig har optegnet mit Livs ydre Begivenheder i korte

Træk.

Min Farfar,

Jens Worm Begtrup

, er født den 19. Juli 1762.

— Det var i den mærkelige Sommer, da Danmark truedes

af Krig med Rusland, men slap derfor ved Mordet paa den

russiske Czar. — Hvorledes man i Vistoft Præstegaard levede

med i den almindelige Spænding, kan ses af følgende Op­

tegnelse i min Oldefars Bog:

»En mærkelig Drøm.«

»Sidst i Juli 1762, i Barseldagene, da vor liden Søn Jens

Worm Begtrup skulde døbes, og Barselgæsterne var her for­

samlede, drømte min Kone om Natten, at hun saae en dejlig

og klar Dag og fornøjede sig med at beskue den klare Sol i