23 / 182
20
rød Sogn. Men han blev snart nødt til a t sælge den igen.
Derefter fik han en efter hans Forhold stor, herskabelig
Bolig i Slottets Kavalerlænge, som han af kongelig Naade
beholdt til sin Død i 1841.
I det hele har vor Slægt Grund til a t være »de Kongelige«
taknemlig for langvarig Hjælp. Min Farmor fik Lov til at
blive boende i Kavalerlængen til sin Død i 1860. Derefter fik
Fars to ugifte Søstre en rummelig Lejlighed i »Gartner
længen«, Dør om Dør med Digteren Frederik Paludan-
Miiller, og den beholdt de, til den sidste af dem, Tante
Frederikke, døde, 90 Aar gammel, i 1893. —Saaledes sad min
Familie i hundrede Aar paa Fredensborg Slot.
Men den herskabelige Bolig i de dejlige Omgivelser stod i
temmelig stærk Modsætning til Familiens meget nøjsomme
Liv. — Farfar blev under den engelske Krig Løjtnant ved
Landeværnet og fik i 1815, ved Frederik den Sjettes Kroning,
Titel af Krigsraad. Men han maatte jo se at faa noget a t leve
af med Kone og Børn. Derfor tog han i Begyndelsen nogle
fornemme Folks Børn i Huset og forberedte dem til Studen
tereksamen. Han prøvede ogsaa a t tjene noget ved sin Pen
og oversatte en løjerlig Roman: »Oraklet i Endor, en æld
gammel Historie, omarbejdet for det attende Aarhundredes
Aften.« Men den fik en nedsættende Omtale i »Lærde Efter
retninger« og gav ham vist intet Overskud. — Senere op
rettede hen en Privatskole for »bedre Folks« Børn, der nogen
lunde skaffede ham et tarveligt Udkomme.
Farfar var en mager Mand af Middelhøjde med god Hold
ning og et nobelt Udseende. Det eneste Billede, vi har af
ham, er en lille koloreret Tegning fra den Tid, han kom til
Fredensborg. Den fremstiller ham som en smuk ung Mand
med en fin Profil, i lyseblaa Kjole med Kalvekrøs og Pisk i
Nakken. Han skal ogsaa som gammel have set stadselig ud,
rank som et Lys og med et værdigt Væsen uden Pedanteri.
Folk i Fredensborg agtede Krigsraad Begtrup som en ret