29 / 182
26
politiske Rørelser. Derimod havde de megen Sans for Litera-
turen og fik en god æstetisk Dannelse ved stadig Boglæsning.
»Tanterne paa Fredensborg« læste Fransk, Tysk og Engelsk.
Da de var op imod de Halvfjerds, lærte de sig ogsaa Italiensk
og læste italienske Romaner højt for hinanden. Derimod var
de aldrig udenlands. — Det var kort sagt en gammel, nobel
Familie i bedste Stil fra Frederik den Sjettes Tid, og jeg fik
gennem min Far og hans Søskende, som var over halv
hundrede Aar ældre end mig, en levende Forbindelse med
Aandslivet i hine gamle idylliske Dage.
Mors Fædreneæt
var lige saa udpræget sællandsk, som
Fars var jydsk, og jeg mener i deres Modsætning at kunne
spore den Forskel, der altid har været paa Jyder og Sællæn-
dere. Mens Fars Slægt var forstandig med et stille Lune,
der krydrede en vis »Tørhed« i Sindet, ærlig, nøgtern og
stærkt ræsonerende, var Mors Slægt langt mere hjertelig og
følsom, livlig og aaben i Udtryk, ikke saa »begavet« fra For
standssiden, men rigere paa Stemning. — Hos Mor selv var
der dog en Blanding af begge Slægternes Sjæleliv. Hun hørte
nemlig paa Mødrenesiden til den Begtrupske Familie. Men
hendes Far var en udpræget Sællænder i hele sit Væsen. —
Jeg tror, at mit Sjæleliv har faaet sin Form i Fædrearv, men
sin Fylde fra Moders Æ t.
Mors Far,
Marcus Mathiesen
, var Sognepræst i Kirkehel-
singe og Drøsselbjerg nord for Slagelse. Hans Far,
Mathias
Jørgen Mathiesen
(1748—93) var Sognepræst i Rye og Sonde-
rup. Hans Far igen hed
Marcus Mathiesen
(1711—1759) og
var Købmand, Postmester, By- og Birkeskriver i Sorø, hvor
hans Gravsten endnu findes i Kirkens Gulv. — Længere kan
jeg ikke følge Mathiesenernes Mandslinje tilbage. Men den
sidstnævnte Marcus Mathiesens Hustru, som hed
Gjertrud