HolgerBegtrupsLevned

Hun levede hos Bedstemor i hendes Enkestand og havde

efter hendes Død et lille Pensionat i København. Men i sin

ensomme Stand gjorde hun sit Hjem til et Samlingssted for

alle sine Slægtninge og viste sine Søskendes Børn en moderlig

Kærlighed, som aldrig vil glemmes. — Hun var lille af

Vækst og let forvokset, men havde straalende smukke Øjne

og var usædvanlig klog og livlig. Efter de Ældres Udsagn

lignede hun sin Mormor, Krigsraadinde Begtrup i Fredens

borg meget i Skikkelse og Væsen. — Jeg har tit tænkt paa, at

hun kunde have faaet en betydelig Livsgerning, hvis hun

i sin Ungdom var blevet grebet af en stærk aandelig Bevæ

gelse og for Eksempel var blevet »Grundtvigianer«. Men jeg

maa sande, a t hun uden dette kom til a t gøre meget godt her

i Verden ved den Kærlighed, der deler sig i tusende smaa

Opgaver og meddeler Lys og Varme, som Solen skinner gen

nem et Sold.

I det hele var det Hjemlivet, hvori den Mathiesenske Fa

milie havde sin Styrke og sin Begrænsning. Den levede for

Idyllen og ikke for Historien. Men det er jo indenfor Hjem

mets Døre, at Menneskelivet til Daglig udfolder sig i sin

bedste Form, naar det bygges paa indbyrdes Kærlighed og

ærlig Gudsfrygt.