HolgerBegtrupsLevned

Bogreol, og han læste endnu som gammel meget i dem. Men

af en eller anden Grund valgte han dog a t studere Theologi,

skønt han ikke v ar nogen fuldt troende Kristen, og fik i 1831

sin A ttesta ts med et godt Landabilis, da han var 22 Aar

gammel. — Derefter var han en ko rt Tid Huslærer hos Grev

Moltke paa Aagaard, der hørte til hans Svoger P asto r Ma-

thiesens bevaagne Venner. Men den unge theologiske K an

didat kunde ikke finde sig i den stive Tone, der raadede ved

Grevens Bord. Da han frimodig vilde tage Del i Sam talen og

formodentlig ytrede sig lidt rask om Tidens Spørgsmaal, lod

Grevinden ham vide, a t Huslæreren ikke burde tale med ved

Taflet. — Han rejste derfor snart derfra og fik saa en Hus

lærerplads hos et andet adeligt Herskab, Holstein-Rathlous

paa Rathlousdal, hvor Tonen v a rm e re fri, men vistnok ogsaa

temmelig løs. Her lærte han a t ride, a t skyde og a t tømme et

godt Glas. — Det var Meningen, a t han skulde forberede

Stamherren og hans yngre Broder, den senere bekendte

»Herregaardsskytte« fra Krigen i 1848, til A rtium , og det

var a fta lt, a t Holstein-Rathlou til Gengæld skulde give ham

et af de P ræ stekald, som han raadede over. Men denne

P lan gik i S tykker uden Fars Skyld. — Det var en stor

Skuffelse for ham . Men i Virkeligheden v ar det hans Lykke,

th i ellers var han i sin unge Alder blevet Præ st uden a t have

m indste indre Kald dertil.

Han v ar nemlig endnu ikke kristeligt v ak t. Det blev han

først, da han var 30 Aar gammel, paa en Maade, der minder

om I. P. Mynsters. — Han har fortalt mig, a t han indtil da

var usikker paa, om Kristendommen var Sandhed eller ej.

Der var som to P roku rato rer i hans Sjæl, der stadig dispu

terede pro et contra om denne Sag, indtil han en Dag under

Læsningen af et alvorligt Skrift kom til a t se, som i et Lyn,

a t enten var Troen paa Kristus en stor Løgn eller ogsaa

den eneste Sandhed til Salighed. Da valgte han a t tro paa

Holger Begtrups Levned.