41 / 182
38
Kvinden med ømme Hjerte,
Dybt bevæget som et Hav,
Bundet er i Fryd og Smerte
Til det Muld, hun fødtes af.
Det va r en F ryd for hende, da hun, sammen med sin Mand
og deres første lille Pige, kom til a t gøre et Besøg i Helsinge i
Sommeren 1847. Det blev sidste Gang, hun saae sin F ar,
som døde temmelig b ra t i Ja n u a r 1849. — Hun va r ogsaa
glad ved de Besøg, som hendes Søskende gjorde i Flade, især
i Sommerferierne. -— Desuden fand t hun en god Udløsning
for sine Længsler ved a t skrive mange, lange Breve til de
kære F rænder paa Sælland. Mor havde en fast, tydelig
H aand og v a r en udmæ rket Fortæ ller. Jeg har ingen kendt,
som v a r bedre egnet til B revskrivning; mangen F o rfa tte r
inde kunde m isunde hende det Mesterskab, hun havde i a t
føre Pennen. Og denne Evne bevarede hun lige til sin Død.
F lade P ræ stegaard va r tarvelig bygget og næppe sund at
leve i. Men udendørs va r der en sto rslaaet og dejlig N atu r.
F ra »Flagbakken«, der skraanede lige ned mod en a f Gaardens
Længer, va r der en mægtig Udsigt over K a tte g a tte t og det
nordøstlige Vendsyssel. Man kunde følge Kystlinjen fra
Frederikshavn til Skagen som paa et L andko rt og se mile
v id t ud over »den jydske Aas« med dens B akker og Bøge
k ra t. Det va r et anderledes sto rladen t Syn, end Præ stefol
kene va r van te til mellem Nordsællands Skove og paa Vest
sællands flade Agre, og da de begge havde aaben Sans for
N aturskønhed , hentede de megen Glæde deraf i den milde
Aarstid, mens V intrene ti t forekom dem altfor barske der
oppe.
Til Hjælp inden Dørs havde Mor en gammel Pige ved Navn
Caroline, der havde væ ret Fars Husholderske i Nyboder. Men
man kan nok forstaa, a t det ikke va r helt nem t for den unge
Husmoder a t have saadan en gammel, tilm ed noget egen
sindig Kvinde ved sin Side i Køkkenet, især da Caroline