38 / 182
35
sine ud strak te Hænder. Den Herre var det værd a t tjene
med alle sine Evner. — I 1845 søgte og fik han Embedet
som Sognepræst i Flade og Gjerum ved Frederikshavn.
Samtidig fand t han ogsaa en Ægtefælle, der kunde følge
ham med god Vilje til det nye Kald hø jt oppe i Vendsyssel.
I mange Aar havde han haft Glæde af a t besøge sin Søster
og Svoger i Helsinge Præ stegaard, hvor han var meget yndet
og udfoldede sin fine Elskværdighed. Og i dette Hjem vand t
han nu sin B rud. — Da min Mor blev født, den 18. Maj 1821,
var han som to lvaars Dreng i Besøg derude sammen med
Bedstemor fra Fredensborg. Han var da inde a t se sin Sø
sters førstefødte lille Pige i Vuggen. Men bagefter kom han
fortrydelig hen til sin Mor og sagde: »Christine siger, a t jeg
skal giftes med den sorthaarede Unge!« — Denne Spøg blev
imidlertid nu til Alvor, da han 24 Aar senere vovede et
Indgifte, som vist er temmelig sjæ ldent, men som i høj
Grad glædede hans Søster, fordi hun holdt saa meget af sin
Broder E rik.
Han havde svæ rmet med den elskværdige Flok af unge
Niecer og yndede især Eline, der v a r usædvanlig sjælfuld og
sang meget kønt. Men da hun forlovede sig med sin Fæ tter
Fritz Bech, vendte han sin Hu til hendes ældste Søster, som
gav ham sit J a i Sommeren 1845.
Min Mor,
Elisabeth
, kaldet
Elise, Mathiesen
, var den Gang
24 Aar gammel. Hendes yngre Søstre saae op til hende som
den kundskabsrigeste og bedst begavede af dem. Men de
syntes, a t hun allerede var saa gammel, a t hun vel knap t
vilde blive gift. Hun var ikke saa køn som de andre, havde
ikke deres friske Ansigtsfarve og straalende Øjne. I det hele
lignede hun mere en Begtrup end en Mathiesen. Vel havde
hun et spillende Vid og vak te Søstrenes Beundring ved den
Maade, hun kunde føre en Sam tale med fremmede Herrer,
og ved de smukke Vers, hun skrev til festlige Lejligheder.
Men det syntes, a t hendes levende Væsen var lige stem t imod
3*