43 / 182
40
begavet, men lidt sær og vanskelig i sin Barndom . —
A n n a
,
født 1849, v a r stilfærdig og god. —
Frederikke,
født 1853 i
Koleratiden, va r en lille Skønhed med et meget harmonisk
og kæ rligt Væsen.
M arie
, født 1855, og
Johannes
, født 1857,
v a r kun smaa, da Fam ilien fly ttede fra Jy lland .
Mens Mor va r op taget af sine Børn og af den selskabelige
Omgang med flere pæne Fam ilier i det nærliggende F rede
rikshavn, tog F a r for Alvor fat paa sin Præ stegerning! Hans
Trosliv samlede sig helt om Jesus K ristus som vor Frelser
fra Synd og Død. — Det V idnesbyrd, han aflagde i en a f sine
sidste Prækener i B irkerød: »Jeg veed mig in te t and et til
Salighed end Jesus K ristus og ham korsfæstet«, gennem-
tonede hans Forkyndelse i alle hans P ræ steaar. Men i Be
gyndelsen va r der næppe tændende K raft i hans Tale
derom .
Da kom der en Begivenhed, som paa een Gang bragte
ham ind i en levende S trøm . — Mormonerne kom til D an
m ark og v a n d t især mange Tilhængere i Vendsyssel, hvor en
Del gudelig Vakte sluttede sig til dem. F ar følte Kald til a t
bekæmpe dette Uvæsen. Han studerede »Mormons Bog« og
holdt i 1853 en Række Møder, hvor han op tra ad te med
K raft imod »de sidste Dages Hellige«. Han fik vel nogle
kald t tilbage fra de vilde Veje. Men det vigtigste, han v an d t
ved dette Arbejde, var dog, a t det bragte ham i inderlig
Forbindelse med kristne Lægfolk i de Forsamlinger, inden-
og udensogns, som fra nu a f blev et Hovedled i hans præste
lige Virksomhed. Han arbejdede heri broderligt sammen med
»den lille Baggesen«, som dengang va r P ræ st paa Hirshol-
mene, og han slu ttede Venskab med den mærkelige unge
Bondepige »Skov-Kirsten«, der op traad te som Taler i For
samlingerne paa Egnen. — Nu fik han nok a t gøre. Han
drog ti t til Møder i fremmede Sogne og vekslede Breve med
mange ordførende Lægmænd. P eter Larsen Skræppenborg