49 / 182
46
østre H jørne af Haven for dets gamle F ru g ttræ er og af Hen
syn til N y tten forvandlede dette S tykke til en aaben Toft
med Sæd og K økkenurter.
Hvor er det dog lykkeligt for Børn a t have en saadan stor
Have a t tum le i som Adam i E d e n ! Der er F rihed, Fred og
F rug t, høje Træer a t kravle i, lune Kroge til Skjul, smaa
S tykker Jo rd , som man selv kan dyrke, a lt hvad et B arne
h jerte kan frydes ved. — N aar der nu ligger en endnu større
Have omkring Frederiksborg Højskole, saa skyldes det, a t
jeg har ønsket mine Børn og de Unge paa Skolen den samme
fredelige Glæde, som jeg nød i mine D rengeaar derhjemme
i Birkerød Præ stegaards Have.
Vi havde ogsaa L andbrug. Men skønt jeg v a r gode Ven
ner med vor gamle Røgter, K risten Persen fra Vendsyssel,
og vore skikkelige T jenestekarle, kom jeg ikke i Lag med
deres Arbejde. Jeg har ikke siddet ti Gange paa en Heste
ryg, aldrig kø rt en Vogn og aldrig deltaget i det daglige
M arkarbejde. Kun i Høstens Tid var det herligt a t være med,
n aar Hø og Sæd blev kø rt ind, a t stikke op, tage fra eller
hjælpe Karlen, der »satte« Negene langt inde paa det mørke
Stænge. Duften a f Høet og det modne Korn kildrer mig
endnu i Næsen, n aar jeg tæ nker derpaa.
Landsbyen Birkerød har forandret sig meget siden min
Barndom . Nu er den næ rmest a t regne som en Forstad til
København. Men den Gang hvilede den mere i sig selv med
sine syv Hundrede Indbyggere i de stra a tæ k te Huse. —
Den va r unægtelig kønnere i sin gamle T ilstand end nu, da
der er bygget en Del uskønne høje Huse, som giver et uro
ligt Billede af den farlige Overgang fra Land til By. Men
allerede den Gang havde den et and et Præg end en alm inde
lig sællandsk Landsby. Det v a r ingen Bondeby som dens
Naboer Kajerød og B idstrup . Dens faa oprindelige Hel-
gaarde var ikke i Bondeje. Den ene va r P ræ stegaard, den