47 / 182
44
falde mig ind a t aabne Dørene derfor i denne Levnedsteg
ning. Jeg har fra Barnsben m anglet Tillid til, a t det, som saa
levende interesserer mig selv, ogsaa vilde have Interesse for
andre. J a , jeg veed ikke engang, om min Livsførelse i store
Træk kan vække Deltagelse udenfor min nærmeste Slægt,
skønt jeg nu vover a t lægge den frem for fleres Øjne.
Den gamle P ræ stegaard, der er bygget efter en B rand for
to Hundrede Aar siden, har endnu i det Ydre nogenlunde
det samme Udseende som i min Barndom . Stuelængens indre
Rum blev omordnet paa en p rak tisk Maade af Fars E fter
m and i Em bedet, Theodor Møller. Han prydede ogsaa
Gaardspladsen, der havde ligget gruset med nøgne, kalkede
Vægge i vor T id, med Espalier og grønne Træer. Derimod
va r det m indre heldigt, a t han afløste det gammeldags straa-
tæ k te H alv tag over Kvisten med en Spidsgavl, tæ kk et med
Tagpap. Ved Gaardens Indkørsel laa der i min Barndom
et lille Hus til Svin og Duer under det vestlige af de to store
K astanietræ er. Det er nu fjernet.
Den store firkantede Gaardsplads hælder mod Syd og
gav en fri Udsigt fra vore S tuevinduer over Søen. F ra Kvi
sten kunde vi se endnu længere, helt ud paa den anden Side
af Furesøen til de høje Graner ved Kollekolle, som endnu
rager saa sto lt op over Skovene derovre.
R und t om Gaarden laa den dejlige Have paa mer end 3
Tdr. Land. Inden Jernban en blev anlagt i 1863, strak te den
sig noget længere mod Syd og var kun ved en Vej og en lille
Grønning skilt fra Søbredden. P aa de andre Sider lukkede
de gamle Træer for Udsigten til and et end til den røde
Kirke med T aarn og takked e Gavle i Nord. F ra Havedøren
under den v id tb red te Vedbend gik Vejen omkring Græs
plænen med Mors Rosenbede videre ad en lige Gang med
Georginer paa Siderne ned til de to mægtige gamle Bøge
træer ved H avegæ rdet, som kun gav smal P lads til Laagen
imellem dem.