53 / 182
50
va r den yngste og smukkeste af de tre Søstre Hagenstrøm ,
og de havde et dejligt H jem paa Gaarden »Kathrinelyst«
m idt i Byen. Deres F ar havde væ ret en velhavende Tobaks
fab rikan t i Odense, og hele Familien ta lte med en behagelig
fynsk Akcent. De levede nu af deres Formue og va r over-
m aade elskværdige Mennesker a t omgaas, ikke m indst for
os Børn i Præ stegaarden, som de forkælede paa en morsom
m un ter Maade. Hagenstrøms kom ti t til os, men endnu
oftere kom vi Børn hos dem. Det va r hyggeligt a t være i
deres velmøblerede gammeldags S tuer, hvor der stod en
sto r kinesisk K rukke med tø rrede Rosenblade, og hvor der
lugtede saa lun t af Lavendler og Kongerøgelse. Men aller
bedst va r det a t løbe om i deres dejlige Have, hvor vi fær
dedes lige saa frit som i vor egen. Den va r næsten lige saa
sto r som P ræ stegaardshaven og meget bedre holdt, med
klippede Buksbomhække, Kanaler og mange smukke
gamle Træer.
Jeg va r mine Forældres syvende B arn. — Gud ske Lov,
a t de ikke fulgte moderne Theorier om »Børnebegrænsning!«
— E t godt Aar efter min Fødsel kom min Søster
Eline
til
Verden. T re og et halv t Aar senere, den 11. F ebruar 1864,
fødtes vor yngste Broder, som fik Fars N avne:
E rik Worm
Begtrup.
— Jeg va r dengang fire og et ha lv t Aar gammel,
men havde in te t Begreb om, hvorledes et Barn kommer
til Verden. Da jeg saae den lille Dreng i Vuggen, troede jeg,
a t det va r et fremmed B arn, som Moderen havde glem t hos
os efter Barnedaaben i K irken. — A t Storken kom med de
smaa Børn, har jeg aldrig m ent. Men naar ældre Drenge
vilde forklare mig, a t de kom ud af deres Mors Liv, troede
jeg dem ikke, da det forekom mig a t være en fysisk Umulig
hed. Derimod forestillede jeg mig, a t det v a r Gud, som i
sin A lmagt lagde de smaa Børn i deres Mødres Arme. Og
det mener jeg for Resten paa en Maade den Dag i Dag.
Min første sikre E rindring stamm er fra Høsten 1862,