56 / 182
53
Mand gjorde hundredfold mere end Georg Brandes til a t
indprente os Realisme. F a r ta lte idelig med en Blanding af
Beundring og Ironi om Bismarck som den store S tatsm and
og fæstnede derved mine egne In d try k a f de virkelige Magt
forhold i den store Verden. — I det hele virkede Fars nøg
terne K ritik ikke saa lidt til a t føre mig lempeligt over fra
Romantiken til Naturalism en. Han syntes ilde om den na
tional-liberale Grundtvigianism e, der især blev forkyndt af
Vilhelm B irkedal, og deri har jeg siden trolig fulgt ham.
Men jeg m aa vende tilbage fra denne historiske Udflugt
til det idylliske Liv i Barndom shjemm et, som de politiske
Verdensbegivenheder kun glim tvis berørte.
Præstegaardens Hovedlænge var meget rummelig. Den
talte 18 Værelser. Men dens Indretn ing var ikke synderlig
praktisk. Der gik en »Gang« tvæ rs gennem Husets Midte
med en smuk, bred T rappe op til Kvistværelserne. Men
denne Gang delte Lejligheden saa uheldigt, a t den skilte
Spisestuen og Dagligstuen fra hinanden. Og for a t komme
fra Dagligstuen til Fars Værelse m a a tte man a tte r over en
mindre Gang med særskilt Indgangsdør. — I Husets østlige
Ende laa S trygestuen , Køkkenet, Bryggerset, »Borgestuen«
med T jenestepigernes store Seng og »Mælkestuen« uden
anden Indgang end gennem Folkenes Stue. — Nord for
Strygestuen v a r Spisekammeret og Husjomfruens Kam
mer. Bag den solrige Spisestue fandtes Sovekammeret og
Barnekammeret mod Nord ud til Haven. — Gennem Mid
tergangen kom man ind i den store, dybe trefags Dagligstue.
Og nord for den, uden Dør imellem, laa der et meget langt
og smalt »Gæsteværelse«, som nogle kaldte for »Strimlen«. —
Vest for Dagligstuen og »Fars Gang« var hans Studere
værelse mod Syd og bag dette et lille tarveligt Kammer,
hvor han sov om N atten . Nord for disse to Rum var der et
stort Pulterkamm er med alle Slags interessante Sager. Det
blev delt i 1865 for a t give P lads for et »Drengekammer«