Previous Page  62 / 182 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 182 Next Page
Page Background

59

Sind med megen Sans for Naturskønhed og poetiske Stem­

ninger. Og hun føjede sine Ord vel. Den Veltalenhed, man

tillægger mig, er en Arv fra hende. Hendes Evner udfoldede

sig ret under en almindelig Konversation. Hun var da rigtig

i sit Es og førte an paa en saadan Maade, at alle blev lokkede

til at give deres Ord med i Laget. Jeg skal love for, at Snak­

ken i vort Hjem gik livligt under hendes Præsidium. —

Talen gled gerne fra det ene Emne til det andet, for hun

holdt ikke af, at den udartede til altfor skarp Disput eller

kørte fast i Drøftelsen af altfor tunge Spørgsmaal. Det var

Glæden ved det muntre Samvær, som satte Præg paa Or­

dene, der fløj som Fjerbolte fra Mund til Mund, men hun

var klog nok til at sørge for, at Snakken ikke udmundede i

intetsigende Vrøvl under hendes Ledelse. — Disse Samtaler

blev et ypperligt Dannelsesmiddel for Husets Børn, som frit

kunde give deres Besyv i Laget og kun fik over Næbbet,

naar de ytrede sig taktløst eller blev ved at hænge over et

Emne, som maaske optog ens Sind, men som ikke havde

Interesse for det øvrige Selskab. En Samtale om sligt vilde

hun hellere føre paa Tomandshaand i Sovekammeret, der

tit brugtes som en intim Dagligstue eller en sjælden Gang

som Skriftestol.

For Resten var Mor en travl Kone i sit store Hus. Mad­

lavningen overlod hun ganske vist næsten helt til Hus­

jomfruens Forsorg. Men saa var der Indkøbene, som hun

selv forestod, Tilsynet med Børnenes Tøj, som hun selv

bødede, Ordningen af den store Vadsk osv. Hvor tit har jeg

ikke set hende vandre med en Bunke Duge og Lagner helt

nede fra Strygestuen op til Fars Sengekammer, hvor det

store Linnedskab mærkelig nok var anbragt. — Hun tog

sig ogsaa af fattige Folk i Byen, som hentede Mad og Mælk i

vort Køkken, og som hun saae til i deres Hjem, hvor hun fik

en venlig Samtale med dem. — Hun elskede Blomster og

var om Sommeren meget virksom i Haven, hvor hun i Nær