65 / 182
62
Men denne Sammenligning er paa visse Maader misvisende,
for Todie var et ædlere, langt mere dannet og trods sin
stærke Vilje mildere Menneske end Malene. Hun indtog ogsaa
en langt mere hædret Plads i Huset. — Hvis man i Litera-
turen vil søge et Genbillede af hende, maa man derfor hellere
tænke paa Alma Stjerne, saaledes som hun fremtræder
i sidste Del af »Adam Homo«.
Todie styrede med Dygtighed og stilfærdig Myndighed
Præstegaardens Husholdning. Men for mig fik hun en ganske
særlig Betydning, fordi jeg i flere Aar kom under hendes
personlige Varetægt. — Allerede da Eline blev født, et godt
Aar efter mig, kom jeg en Tid til at bo i Todies Kammer for
ikke a t vække Uro i Soveværelset, hvor Mor laa med min
lille Søster. Siden flyttede jeg vel tilbage til Barnekammeret,
som jeg i nogle Aar delte med min ældre Broder Johannes.
Men da han blev syg og maatte ligge alene, kom jeg igen ned
til Todie og boede hos hende, til jeg blev stor nok til at dele
Værelse med nogle af de fremmede Drenge, vi dengang havde
i Huset.
I disse tre-fire Aar var hun min trofaste Fostermoder og
vandt mit Hjerte saa helt, at jeg næsten tror, Mor blev lidt
skinsyg derover. — Jeg hang altid i Skørterne paa hende og
fulgte hende troligt fra Køkken til Spisekammer. De andre
sagde, at hun forkælede mig. Men hun tog sig i Virkeligheden
samvittighedsfuldt af min Opdragelse. Og skønt hun var
inderlig god imod mig, sørgede hun dog altid for a t retlede
mig paa sin milde, men dog faste Maade. Jeg kan sige om
vort Forhold, hvad der staar i »Adam Homo« om ham og
hans Mor:
Alt delte hun: hans Glæde, hans Beklagelse,
Og tænkte dog ved alt paa hans Opdragelse.
Hendes rene og fromme Personlighed virkede endnu mere
paa mig end de smaa Formaninger, hun gav mig. — Hun,